onsdag den 9. marts 2016

Punkt 1 på min martsliste...

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele at første punkt på min martsliste er vinget af - at finde min hue er fuldført. ENDELIG har jeg fået min hue tilbage... Men, men men - det var ikke mig der fandt huen. Det var Tuller. Den var rutsjet ned mellem forsæderne og armlænet mellem sæderne i bilen. Hun fandt den i mandags, da jeg var hjemme med Tiller.

Så da jeg havde en slags status-hvordan-går-det-med-sygebarnet-hjemme-snak med manden mandag i løbet af arbejdsdagen fortalte han at Tuller havde fundet huen og at Storemusen har huen i sin lomme. Jeg havde egentlig besluttet at ringe til Skoletandplejen, for det var der jeg kunne huske jeg havde haft min hue sidst - da jeg var til tandlæge med Storemusen - men det var jo så heldigvis ikke nødvendigt mere. Men intentionen om at ringe blev så den historie jeg endte med at fortælle Tuller og Storemusen den eftermiddag på "jeg henter børn runden".

Samtalen forløb ca sådan her.
mig. ej ved i hvad, jeg ringede til skoletandplejen, for at spørge om de havde min hue liggende i deres glemme kasse. Og.det.havde.de.ikke. Så nu er huen væk.

Tuller og Storemusen lyser op i kæmpe smil, og Tuller stormer ud til gaderoben for at komme tilbage med min hue i hånden. Med et stort smil siger hun jeg har fundet den mor. I bilen. på din side (ikke den med rattet. red), lige ved siden af den kasse som er mellem sæderne. Storemusen blander sig, og fortæller videre, jeg har haft den i min lomme idag. Og jeg har snuset til den flere gange idag. Den dufter så dejlig af mor.

Så endelig er jeg genforenet med min skønne hue igen. Takke være super-finderne :)  

2 kommentarer:

  1. Nåh - "den dufter så dejligt af mor". Hvor kært :-) Og børn er simpelthen så søde, når de har små 'hemmeligheder', og de afslører dem, når man selv siger noget a la "så måtte jeg jo ringe", eller "så tager jeg derover i morgen for at høre, om de har taget den", osv. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mor-duft står i høj kurs herhjemme...så er det ekstra bonus at have den "i lommen" så man kan snuse ved behov ;)

      Du har ret - børn er søde når de afslører deres hemmeligheder med lys i øjnene og nogle helt, helt særlige smil :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...