onsdag den 15. oktober 2014

Ny energi og nye (gamle) aktiviteter

Jeg har gennem hele mit forløb 'projekt oplad dig selv' overvejet o tænkt over mit aktivitetsniveau. Jeg har som i jo ved haft behov for at finde eller genfinde aktiviteter som skaber ro og giver overskud. 

En af aktiviteterne var og er - på min læges anvisning - gå en tur. Det gør jeg stadig. Når jeg er på nyt arbejde tager jeg jakken på og går en runde og slukker hjernen og går en 'gående meditation' hvor jeg lader være med at gå ind i mine tanker og kun fokuserer på mit åndedræt ellerkun fokuserer på hvordan det føles i fødderne/benene/kroppen når jeg går. Det samme gør jeg når jeg er hjemme. Tager ud i efterårsvejret og får 15 min luft. Det er godt for sindet og for kroppen. Jeg kan med en helt anden friskhed tage fat i mine arbejdsopgaver efter sådan en tur :) 

Jeg motionerer. Jeg løber og svømmer. Men svømning er mere effektivt for mig. Når jeg svømmer kan jeg kun fokusere på mine bevægelser i vandet. Og når der kun er fokus på en ting - har aktiviteten en meditere de virkning på mig. Det er skønt og efter en tur i vandet føles verden igen som et overskueligt sted at være. 

Og så til den nyfundne (gamle) aktivitet. Der er faktisk to - at læse - og strikke. I starten af mit stress forløb kunne jeg ikke læse andet en chik-Litt da bøgerne er tilpas letlæste til en overophedet hjerne som min var. Nu læser jeg bøger der taler til mig - nogle man kan tænke over som giver nye input som udfordrer og som giver stof til eftertanke. Den anden ting var strikkeriet. Jeg har simpelthen kastet mig ud i et strikkeprojekt, og mangler nu kun en lille bitte smule af min nye lækre lune uld slip-over i færøsk uld. Min nybegynder-status kom så meget til udtryk da jeg var nået til 'stjernerne' i skulderpartiet - så efter telefonassistance fra min strikkekyndige mor blev de alternative stjerner forvandlet til de fineste striber med sølvglimmertråd. Og det at se 'noget' blive til er virkelig fantastisk. Jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for at lykkes med de rette indtagninger osv men på en eller anden måde er der også noget (mindre) meditativt i strikkeriet for mig. 

Men fælles for de her nye/gamle aktiviteter er at de giver ro i sindet og som jeg gør fordi jeg kan mærke jeg har lyst. Og at mærke sin lyst til aktiviteter er noget som jeg igen mærker tydeligt. Et godt tegn for mig - det bekræfter mig i at jeg igen er rask! 

God onsdag derude. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...