onsdag den 6. august 2014

Tanker om at skifte job

Jeg har brugt de sidste 2 1/2 dage i provinsen for at overlevere og slutte af. Samle op på løse ender og overdrage mine fag til andre. Som jeg også skrev i et tidligere indlæg er der minimal overdragelse til PrebenLouise for h*n ved bedre. Meget endda. Overleveringen til PrebenLouise fra mig foregår mere som 'kontrol' af hvorvidt mine begreber og definitioner nu også er konsistente og i overensstemmelse med hvad h*n mener er det helt korrekte. Dejligt at jeg snart kan kalde PrebenLouise min forhenværende kollega. 

Men ellers er de sq mærkeligt at det her arbejde snart er mit forhenværende arbejde. 
...Jeg er stadig dybt involveret i uddannelsen, i at forbedre fag og projekter og forsøge at skabe en sammenhæng mellem fag - projekter - eksamenskrav og.så.videre. Jeg kan ikke lade være. Jeg brænder for at undervise. Jeg elsker at være på - på undervisermåden. Så skønt jeg fortsætter med det i det nye job! 
... Det er mærkeligt at mine kollegaer snart skiftes ud med både nye ukendte og gamle bekendte. Men jeg glæder mig til at samarbejde med både nye og gamle. Det er der noget trygt ved! 
... Det er vildt (de j l i g t) at pendlingen fra den idylleriske forstad til provinsen, og de alt for tidlige morgener snart har en ende, og at turene over Storebælt kan tælles på en hånd. Og i stedet skiftes ud med en tur mod nord i bil mod trafikken (eller noget). 

Men det er virkelig svært (og vemodigt) at skifte et arbejde man (læs jeg) har været glad for og trives med. Det har jeg tænkt over de sidste 2 1/2 dage mens eg har været sammen med mine (snart) gamle kollegaer. Nu skal jeg hente børn, og arbejde hjemme de næste to dage - for der er stadig nogle ting jeg må hjælpe med det gamle sted - på trods af jeg snart er en tidligere kollega. Og det er dejligt synes jeg. Meget endda. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...