Ville jeg gøre det igen - det med tvillinger

Jeg har tænkt over det her i et stykke tid, på forskellige tidspunkter - hvis jeg blev gravid med tvillinger igen, ville jeg så blive glad?! Tanken har strejfet mig en del gange... Men

Det enkelte svar er ja!!

På trods af det var møg hårdt og vi havde nogle måneder indtil pigerne blev ca. otte måneder hvor vi knoklede en vis legemsdel ud af bukserne, de sov kun sporadisk om aftenen, gad ikke det med sut, og ville ikke drikke mme - de ville have den 'rene vare'... Lidt irriterende, når man (læs jeg) havde regnet med at gi' dem både sut og flaske (bare sådan engang imellem) - og de faktisk var pænt sultne om aftenen. Det er især de første fire måneder hvor min hukommelse er hoppet fra - jeg har virkelig svært ved at huske, hvad vi lavede månederne flyder lidt sammen, men jeg husker jeg ikke havde det særlig godt - jeg var ked og lidt fortvivlet for det liv vi havde forinden pigerne kom synes langt væk - mange ting var bare blevet umuligt, eller ihvertfald bøvlet, så det ud til med mine øjne. Sjovt nok tænkte jeg de første 14 dage af pigernes liv - ok, hvis det er sådan det er at have twins, så klarer vi det snildt... Men deres sande jeg kom frem sådan stille og roligt (tøhø)...
Men det blev bedre da jeg begyndte at sætte ord på mine følelser, for jeg havde det nok lidt sådan at det var også lidt no go at fortælle andre om hvordan jeg egentlig havde det - min Mødregruppe, OG min enormt dejlige APA instruktør - blev nøglen til at ting gik bedre - det skete nok også i takt med at pigerne spiste andet mad (det gik langsomt men stødt fremad). Men det var nok egentlig så galt at jeg faktisk var klar til at aflevere pigerne i vuggeren så snart de kunne undvære min mad. Det var jeg kommet til at sige i vuggeren hvor Karoline gik - så vi fik tilbudt to pladser på storemusens gamle stue i vuggeren i december - der var pigerne otte måneder. Jeg takkede NEJ til pladserne - jeg var ikke på nogen måde klar til at aflevere pigerne der - for der var livet blevet nemmere og jeg synes absolut ikke der var nogen andre end mig (ok, også faren) der skulle passe vores piger nu det var blevet så meget nemmere.

Det er det blevet lige siden - altså nemmere, der er stadig urimelige mængder vasketøj - vildt meget der skal ordnes og gøres hjemme og.så.videre men det opvejes i den grad af at vi oplever pigernes særlige bånd, og hvordan de elsker hinanden. Og hvordan de forguder Karoline!! Så jeg må sige - ja jeg ville gøre det igen, det er intet mindre end F.A.N.T.A.S.T.I.S.K. at opleve tvillinger og være mor til tvillinger - jeg er stolt af vores fælles indsats og kampgejst, og alt det vi har opnået i løbet af de sidste næsten 22 måneder - og tænker hvor er jeg glad for at der kom to skønne trutter i stedet for den ene planlagte trut.

PS. Jeg er ikke skruk - og vi er meget enige om at projekt flere børn er slut, men jeg har bare tænkt... og nej, det er ikke engang fristende med en efternøler... :)

Tvillinger i maven

... bare rolig jeg er ikke gravid!! Heller ikke med to - så bare rolig. Jeg har bare tænkt over noget, efter jeg snakkede med en anden tvillingemor, C.. Hun sagde noget jeg har tænkt over over lige siden. Men du må lige vente lidt med at få at vide, hvad jeg har tænkt over...

Snakken gik på om hvorvidt man (læs jeg; og også hende) blir meget hønserøvs-agtig hvis nogen omtaler pigerne som 'tvillingerne', den der massebetegnelse - og ikke nævner dem ved deres navne. Det gør mig rasende, og jeg har skrevet om det tidligere... Nå men vi snakkede om hvad man svarer i sådan nogle situationer - og hvordan man kommer til at være lige emsig nok.
Snakken gik videre og havnede ved en anden klassisk kommentar 'Ej, jeg kan altså ikke se forskel på dine piger - jeg ved simpelthen ikke hvordan du gør'... Nå, mit svar plejer at være - jeg har haft sådan ca 21 måneder til at øve mig, så øvelse gør mester... Til historien hører også, at jeg aldrig klæder pigerne ens, sådan helt ens ihvertfald. Engang imellem har de ens bukser på, men forskellige sutsko, forskellige trøjer, og.så.videre. Jeg mener det er vigtigt for dem, de ved hvad der er deres sutsko, huer, jakker osv. Så de får fornemmelsen af noget er deres. De har også deres egen seng, deres egen tandbørste, deres egen suppi (sutteklud)...
Vi var også omkring et andet klassisk spørgsmål: Nå, men hvem er så den stille af de to, eller hvem er så den motorisk stærke af de to og.så.videre. Her var svaret fra os begge, jamen de supplerer hinanden godt, men der er ikke rigtig forskel. Mit svar er et meget bevidst svar, for jeg tror (og er overbevist om) at 'nogen' vil forskelsbehandle de to, hvis man begynder at sætte 'mærkat' på dem... Snakken gik videre (ja vi snakkede ret længe...) og kom til sidst til at handle om hvor forskellige pigerne er i temperamentet. Og det var så her C. plejer at svare sine 'spørgere'; jamen der var jo også forskel i maven på deres temperament, så det er det selvfølgelig også uden for den trygge hule. Og så var det jeg mere eller mindre lige siden har tænkt over, hvordan Ida og Matilde var i maven - og om der er overensstemmelse mellem inde og ude.... Jeg tænker stadig, og indtil jeg har fundet svaret, må du 'nøjes' med mit absolut favorit scannings billede. Ida ligger til venstre, Matilde ligger til højre...

Fire fødder i min mave

Forresten, hvordan var det i din mave - hvis du altså havde to i hulen på et tidspunkt? Smid gerne en kommentar til indlægget :)

Mindfull hverdag [også] med små børn?

eller skulle der have stået - Mindfull hverdag [på trods af] små børn?!

Jeg 'går' til Mindfullness - og forsøger at lære mig at være mere nærværende, åben, nysgerrig, og venlig i min hverdag - både på job og familiemæssigt, men også overfor mig selv. Jeg er begyndt at meditere, og har en app på telefonen, der hjælper mig med det. Halleluja, tænker du måske, er den sygdom og de pressede dage steget hende til hovedet - måske..., men det har ihvertfald påvirket mig så meget, at min meditation idag gik lidt op i hat og briller, eller rettere - jeg var bevidst om, at det gik op i hat og briller... og jeg formåede faktisk ikke at blive sur på mig selv - eller bebrejde mig eller noget... Nå, men det blir mere langhåret nedenfor, så du kan nå at stoppe lige her - og vente på jeg skriver mit næste indlæg på bloggen...

Jeg kan mærke det er godt for mig - og det har en effekt, på min måde at møde verden på. Jeg er mere åben, og mindre fordømmende. Og bemærker når andre er det - altså fordømmende, negativ, og lukkede - mere end jeg har gjort før. I stedet for at lade mig irritere, øver jeg mig i at tænke pyt, og lade ting ligge, men reflektere over hvilke følelser og tanker, andres handlinger fremkalder i mig. Jeg overvejer også mere, hvilke 'kampe' jeg skal tage, jeg står fast på mit, hvor jeg synes det er nødvendigt. Jeg viser hvornår jeg bliver sur, men tænker mere over om jeg måske skulle have tænkt 'pyt', og om det ville have forandret situationens udfald.

Jeg synes den mindfulle måde at være på er inspirerende og den giver mening for mig. Jeg kan lide at jeg faktisk har et valg - et frit valg - om hvilke reaktioner forskellige situationer frembringer i mig og i min kommunikation. For mig hander det meget om tilstedeværelse, nærvær, og om bevidsthed om at jeg ikke er 'lige' bevidst/tilstede altid. Men at jeg bemærker meget tidligere end før, at jeg faktisk ikke er tilstede, at mine tanker er et helt andet sted, på job, når jeg er sammen med børnene eller i samtaler. Men at jeg har et valg, og at valget (langt hen ad vejen er mit).

Der er stadig (masser) af områder hvor jeg øver mig i at være mindfull - dem kan jeg måske skrive om på et andet tidspunkt, hvis jeg synes det er passende - men for nu, stopper jeg her. Rigtig god tirsdag til dig!

Vi lever stadig - eller hep hey, raske børn

Og har nu tre raske børn. Her er lige en lille billed kavalkade af vores sidste uge... En limbo mellem syge børn, ønske om arbejde, at være presset på alle fronter men som alle eventyr ender det godt - vi er igennem med skindet på næsen og humøret i behold.

Idamusen, ligger hos mig, og har det skidt...

Ida spiser en ordentlig balje havregrød, vi troede hun var ovenpå igen, men nej - det var hun ikke - to minutter efter billedet var taget kastede hun op (igen...)

Lidt syge børn - begge plaget af tynd mave, Ida har nu også skoldkopper. Men vi holder humøret højt - og har maleværksted :)

Vi ser Pingu - eller Gugi, som trunterne kalder ham :)

Et desperat forsøg på at arbejde mens pigerne sover - det lykkedes ikke helt. Så der er blevet 'aftenarbejdet' de sidste mange dage :(

Mon vi kan være to gå-cykler i teltet - Ida er allerede inde, Matilde er på vej :)

Og igen - arbejde, arbejde - arbejde... Kan kun sige, jeg er virkelig glad for at pigerne er raske igen (NEMESIS, bli væk)

Hep Hey må din uge byde på raske børn, balanceret arbejds-familieliv og deslige. God mandag

Rask igen, vi pjatter - bemærk den altid klare bræk-bakke i baggrunden ;)

Vi [læs 2/3 af børnene] er lagt ned - BUM.

Sikke en weekend vi har haft - og hvilken uge - og jeg tror næppe, at de to dage der følger bliver meget bedre. Here it is:

Houston, we got a problem - there is sygdom in da house! Big time:
Tynd mave kombineret med
opkast krydret med
feber toppet med
skoldkopper

Skoldkopperne aka Ida i forgrunden, tyndmavse Matilde i baggrunden 

Behøves jeg at sige mere - nej vel - I kan nok regne ud vi er presset. I mandags og igår (tirsdag) var jeg hjemme. Idag var det mandens tur, og i morgen bliver han også hjemme, mens jeg igen har tjansen fredag... Storemusen må afsted alene - 'ham/hende der arbejder - henter også - og afleverer' Sådan må det være - vi kan jo ikke tage øb og bøv, eller prut og tut med i børneren - sygdomsbefængte som de er, vel?! Det er jo logik for perlehøns.

Men med pigernes sygdom røg også den velforberedte eksaminator [mig], eftersom jeg (sammen med min gode kollega A.) skal stå for eksamen af 14 styk studerende mandag og onsdag i næste uge. Jeg havde tænkt jeg skulle læse hele pensum igennem igen i løbet af ugen, sådan bliver det ikke. Det bliver i stedet - klatlæsning. Jeg må igennem de tekster jeg ikke nåede at læse i løbet af undervisningsugerne, læse studenternes synopser grundigt og så tage resten på den der erfaring, og stole på der er nok af den! Så jeg arbejder - nu, [ok,ok - indrømmet - lige nu piver jeg på bloggen] men lige om lidt - som i nu, der skal jeg lige læse en synopsis mere... For vi er presset her hjemme, og arbejder derfor om aftenen - lige inden sengetid. Sådan må det være idag, og i morgen - og fredag... Så - over and out herfra! Sov godt, når du når dertil - nu vil jeg give mig til at læse om vindmøller og natursyn, spændende, velskrevet - og ikke så ringe endda. Nu håber jeg bare på en nat uden bræk og prut!

En weekend af de bedre - jeg tror det næppe!!

Vi er stadig plaget af syge børn herhjemme - Ida har stadig tynd mave, det blev så krydret med opkast igår og feber ud på eftermiddagen. Det var så der vi blev bekymrede - for hun nægtede så også at drikke... Og virkede mere ig mere slatten! Vi ringede til vagtlægen der straks sendte os til Hillerød hospitals børneafdeling. Så der tilbragte vi så aftenen igår.

Søde, søde sygeplejesker og kompetente læger samt en super sød bioanalytiker var hos os og snakkede, observerede, gav os is (ok ikke os men Ida) og vi fik taget blodprøver. I starten nægtede den lille dame at spise isen men hun var så tørstig at hun til sidst overgav sig og spiste (eller rettere inhalerede) isen og promte sagde MER!! Der fik hun - en is til - som blev spist som vi andre spiser rugbrød..., hun fik tilbudt en masse saft, vand og kiks, for hun skulle bare habe noget væske indenbords! Hun klarede alt postyr så fint, blev ret ked af at få taget blodprøverne - det kan jeg så godt forstå! Men var ikke sur i lang tid - men bare træt!

Vi havde reageret rigtigt, for hin var på vej til at blive dårligere men det fik isene vendt, og da lille prutten også havde feber var det helt rigtige at kontakte vagtlægen og komme forbi på hospitalet. Så vi fik lov til at tage hjem igen senere ud på aftenen men med en åben indlæggelse i lommen, så vi bare kan komme tilbage hvis hun får det skidt igen eller ikke vil drikke igen. Men heldigvis (her håber je så ikke keg jinxer noget) ser det ud til hun har det bedre. Hun sover stadig meget, men har spist, og drukket fint! Så vi slap med skrækken - men fååårk hvor er der meget lidt sjovt at se syge børn og være i det her sygdom længere - jeg vil gerne bede om raske børn NU!! Det er vel ikke for meget - at bede om - eftersom vi stort set siden lillejuleaften har haft børn der har været syge på den ene eller anden måde...

Hjemme - lille trut ligger hos mig (og har gjort det sådan ca hele dagen igår...)

Åbner is nr. 2 - tror godt hun ved hvad der gemmer sig i indpakningen ...

Jeps, den er god nok. Et split sekund senere var også is #2 spist...

Tillykke min skønne mand

med fødselsdagen du dejlige mand, far, og bedste ven!

I dag har manden fødselsdag - og det skal fejres, fordi han er...
... sjov, kærlig, dejlig, sød, ærlig, fjollet, lækker, herlig, skøn, kritisk, støttende, spørgende, god, rar, og pigernes far - og min mand.

Og det og en masse mere elsker jeg ham for! 

Så idag fejrer vi manden i mit liv - med gaver som storemusen mente hun skullle pakke op!! Så fint et tilbud. Hun fik lov til at tage gavebåndet af... og pakke lidt op, og se hvad der er i gaven, næsten før manden kunne se hvad der var i den. Bagefter fik hun så at vide, at der jo ikke er gaver til hende, fordi far har fødselsdag. Meget uretfærdigt, spørger man trunten - hun mener så også at hun har fødselsdag i overmorgen - behøves jeg at sige, det har hun ikke ---- hun må vente til den 5.2. Lige om hjørnet siger forældrene - A.L.T. for lang tid til mener storemusen. Bum.

Så i dag skal jeg hjem fra arbejde lige om lidt - hente børn, og hjem til manden, der er hjemme med Ida-musen, der har tynd i æ liv. Så må vi se hvad vi skal resten af dagen - sikkert spise kage, Tak Emmerys for at bage lækker kage ;) og måske hente noget take away når pigerne er puttet - jeg tror det, for vi trænger!

Så'e nu vil jeg tage hjem - og fejre, og sige hurra - tillykke du min dejlige mand!

Den der hverdag efter en ferie

Det er nu tredje gang det sker - at jeg (og vi) blir overhalet indenom af hverdagen når vi kommer igang igen efter ferien. Selv efter denne juleferie, hvor vi jo i den grad har været underdrejet, med syge børn og den slags, og je (næsten) glædede mig til at starte på job igen for at få en smule ro - så er det her, altså starten på hverdagen - hver gang - overraskende hårdt!

Det med tidligt op - selv i bad og komme i tøj - vække børn - morgenmad - tøj på børn - børste tænder på tre børn - måske skifte en eller to fyldt(e) ble(er) - pakke cykel og ditto trailer (eller bil for mandens vedkommende) - tre børn i flyverdragt - og afsted til børner... Og videre på job - og NYDE dagens først kop stempel kaf'

Landet...

Det er ikke morgenerne der gør det, det er hele dagen for det fortsætter jo efter job med hente - hygge - lave mad - spise - hygge - gøre børn klar til sengetid - rydde op. Og.så.videre.

Det er heller ikke eftermiddagene der gør det, jeg tror det der hver gang kommer bag på mig er hvor meget struktur vi har i vores hverdag for t få den til at hænge sammen, men også hvor meget knald på der er på dagene - sammenlignet med ferien hvor vi jo nærmest hver dag tusser rundt i nattøj til laaangt ud på formiddagen, uden at nå noget andet end den anden kop kaffe, hygge, bygge med LEGO, lege med puslespil eller male - og ferien (eller weekendens) er tit på vores præmisser - vi har sjældent fyldt den til brustepunktet, men holder af det impulsive - en tur på legepladsen eller en hurtig aftale med nogle venner til leg med børn og kaffe og hygge til de voksne :)

Je tror det er kontrasten, der hver gang kommer bag på mig - og lige nu ved jeg ikke om det her 'hov der kom hverdagen lige med fuld fart' er et tegn på at vi bare formår at koble fra i ferien eller om vores hverdag er - for fyldt?! Eller for hektisk?! Eller bare er som de fleste andre småbørns forældres?! Så set i det lys kan jeg egentlig godt forstå at jeg nogen gange (læs tit og Ofte) har følelsen af - hov hvor blev den uge lige af, eller måned eller år....Hvorom alting er så håber jeg for din start på det nye år og hverdagen ikke helt har været som en kold spand vand i hovedet ;) god onsdag!!!

Når baby alarmen råber mowar

Ved man at tiller og tuller har sovet længe nok og to sæt forventningsfulde øjne kigger op på en når man kommer ud til klapperen...jeg blir nødt til at filme det (altså alarmen), så jeg en dag kan vise dem det. Nuuuurgh!!! Mowar, eller muwar, og hun blir ved indtil nogen (her er det så ligemeget om det er mowar eller baba) kommer... Jeg har ikke helt luret hvem der kalder, men jeg er ret sikker på at det er Matilde.

De er f***me søde de to, selvom der er gået bid i den, jeps mine piger bider, mest hinanden når de blir uvenner eller de vil ha det samme stykke legetøj. Vi arbejder på sagen - altså at lære bideren at man ikke bider, når man er uvenner. Vi er blevet enige om at forsøge os med at sige STOP og holde bideren for munden, og trøste den bidte. Så må vi se hvornår femogtyveøren falder gad vide hornår man ikke længere kan bruge det udtryk, for de gode gamle femogtyveører findes jo ikke længere.... og de lærer at man ikke bider - heller ikke sin med-tvilling!! Jeg følger lige op på projekt bid eller STOP bid...

Når man er på barsel med twins

Lad mig sige det med det samme - det er absolut ikke en daseferie, at være på barsel med tvillinger, det er hårdt arbejde, men der kan også blive plads til sjov og ballade, hvis man har babyer der er med på den slags. Eller sådan var det ihvertfald her i huset, det var et stort arbejde, men der var også plads til sjov og ballade...

Her et udpluk af de ting jeg fik tiden til at gå med - bare rolig det var ikke hver uge jeg lavede ALLE de her ting, helt grundlæggende havde jeg to-tre 'fri'dage, hvor jeg bare var hjemme, og to dage om ugen hvor jeg havde aftaler, for ellers tror jeg, jeg var blevet en smule skør i bolden:

Mødregruppe: Da pigerne var vel 6 uger eller så'n startede min mødregruppe. Det var en mødregruppe med udelukkende singletons, godtnok flergangsfødende men jeg var den eneste med to babyer. Det var sunderen der havde sammensat gruppen, efter den klassiske mode: 1) du skal være flergangsfødende og 2) du skal bo forholdsvis tæt på de andre...
Lad det være sagt med det samme - det var ingen success: Det var simpelthen for stressende for mig..., det handlede nok primært om kemi, men samtidig var jeg også lidt presset, over at skulle amme to styks stakket op med puder osv., mens 'de andre' sad og drak kaffe mens de ammede ved bordet. Jeg følte mig lidt utilpas, og det tror jeg pigerne kunne mærke, så de var også utilpasse når vi var afsted til mødregruppen. Efter - tja, ca. tre gange skrev jeg en sød sms til pigerne om at jeg ikke kunne overskue at mødes med dem mere, og droppede min mødregruppe... Note to the self her: hvis du skal noget 'ude i byen' men hjemme hos nogen, tag din ez2n pude med, selvom den fylder meget er den guld værd!!

Tvillingemødregruppe: Sunderen havde tilbudt mig en tvillingemødregruppe i mit område, men der var bare ikke liiiiige nogen med tvillinger da jeg havde født. (det var derfor jeg takkede ja til en singleton mødregruppe i første runde). Så da pigerne var fem måneder eller så'n fik jeg (endelig) en tvillingemødregruppe. Nogen vil måske mene det er lidt sent, - og det er det i og for sig også, men hyggeligt det var det. De andre to damer havde twins der var ftf, og to måneder yngre end Tiller og Tuller, men der er alligevel rigtig mange ting vi kunne snakke om, og der er hjælpende hænder, man er jo ligesom i samme båd. Her var 'truckeramning' også noget der blev praktiseret i stor stil. Og der er forståelse for man er 'sweaty twin-mom', der ikke har været i bad, eller hvor 'ting bare roder'...Så får du tilbuddet 
er anbefalingen her fra: tag imod det... :)

Barslende veninder er intet andet end fantastisk, især når man er så heldig at have to super gode veninder der er på barsel samtidig med en. Mine barslende veninder havde en fantastisk forståelse for 'det at have twins' så vi mødtes tit hjemme hos mig, - især i starten hvor jeg synes det var lidt uoverskueligt at trille rundt med Teutoniaen for at mødes hjemme hos dem, for at sladre, drikke kaffe og hygge. Da pigerne var lidt ældre, og jeg havde en vis rutine i at være mor til to babyer, kom jeg en del ud til dem også, drak kaffe og hyggede, men vi trillede aldrig tur med barnevognen, det kunne jeg simpelthen ikke overskue, alene af den grund - tænk hvis de vågnede samtidig og var skrup-sultne. Dobbeltamning egner sig simpelthen ikke under åben himmel!!

Svømning kræver en hjælper, for man kan jo af gode grunde ikke være én om to babyer i vandet. Jeg var så heldig at have en hjælper under hele min barsel. Jeg gik (og går stadig) til svømnig fra pigerne var 4 mdr. og det har været et fast (dejligt) holdepunkt i min barselshverdag. I starten da jeg stadig fuldt ammede, blev den ene gjort færdig i en fart, ammet - og spist af, imens den anden langsomt fik tørt tøj på og blev nusset lidt om - og så var det 'den andens tur' til at spise sig mæt, og så var det ellers bare om at trille hjem med to sovende børn! Svømning er en meget intens måde at være sammen med baby på. Så trænger du til god kontakt med bare én af dine tvillinger, se om du ikke kan finde en hjælper som dine babyer er trygge ved. Det er en fantastik ting at gøre, både for dig og dine børn. Læs iøvrigt mere her om mine erfaringer angående svømning med twins...

Ida, mig og Matilde dykker - for selvfølgelig kan man dykke med to børn på én gang ;)

APA, efterfødselsgymnastik kun for tvillingemødre var nok verdens bedste koncept, med verdens bedste underviser Else. Her var altid hjælpende hænder, smil, sladder, tvillingesnak, forståelse, og bare hygge. Her laver man gymnastik ca 2/3 del af tiden (hvis man ikke lige ammer - og her er der sørget for hele to ez2n ammepuder, eller skifter babyer, eller kommer til at snakke) og de resterende 1/3 af tiden er der snak om forskellige (tvillingerelaterede) emner! Jeg ved jeg gentager mig, men det var SÅ godt, og betød helt vildt meget for mig! Mit hold var fantastisk, og jeg mødes stadig med nogle af apa-damerne til frokost i byen så'n indimellem...

Så ja, barsel med tvillinger er hårdt arbejde, men der er også plads til at have det hyggeligt, og tage ud i verden med klapperen og børn, hvis man vel og mærke har børn, der gider den slags!

Goddag 2013

sagde vi kl. 05.30 - FÅÅÅRK det er tidligt, manner!!! Ida mente absolut ikke hun skulle sove mere - og eftersom hun nærmest (heller) ikke havde spist noget igår, kan man jo heller ikke indvende noget over sådan en tidlig start på dagen (selvom jeg nok kunne finde mindst 110 gode grunde til at sove videre...). Hun er ved at komme ovenpå igen efter 1 uges influenza og ihvertfald flere ugers aftagende appetit, og generel pivethed, og har så spist dagen lang (ok, ikke helt, men sådan virker det faktisk, når hun har spist som en lille fugl de sidste mange uger...).

Så jeg blev nødt til at lægge mig - seriøst, i bedste Maude stil, gå i seng igen, rulle ned for gardiner'n, og SOVE. Det er sjældent det sker, men jeg var svimmel, træt, havde hovedpine og kunne bare ikke overskue en hel dag med semi-trætte børn. Så jeg fik lige 1½ time på øjet.

Nå men det var ikke det dette indlæg skulle handle om. Jeg vil egentlig bare lige skrive lidt om hvad vi sådan har på tapetet de næste måneder...
Lad mig starte med sommerferien, hvor vi har snakket om at tage til Sverige og drikke Prips og spise Kex. Måske ikke hele tiden, men vi skal ihvertfald til Sverige og besøge Pipi Land.
Vi skal til min bedstefars 85 års fødselsdag den 13.4. og fejre ham, og Tiller og Tuller der bliver 2 år (oh my god - tiden flyver...), der jo som bekendt har fødselsdag samme dag.
Vi skal til barnedåb hos mindstenevøen der er ganske nyfødt - en måned gammel lige om lidt, engang i marts.
Vi vil tage ud at spise, og i biffen og hygge os - bare manden og konen, for vi har fundet verdens sødeste barnepige (som tilfældigvis er pædagogmedhjælper i børneren)
Vi vil ud og opleve ting og sager alle fem, for det er godt for os, for børnene og for manden og konen.

Så håber og drømmer jeg om et styk fast arbejde til mig, og manden, så vi kan kigge på hus for alvor. Jeg ved jeg afleverer en herre-sej ph.d. afhandlig, og drømmer om et festligt ph.d. forsvar, nogle flere hvide artikler, og ønsker mig en masse dejlige timer sammen med dem jeg elsker og holder af.