Farvel 2013 du har været fantastisk :)

Når enden er gid er alting godt er det ikke det man plejer at sige?! Men hvad er der egentlig sket de sidste tolv måneder og hvad husker jeg?! 

I januar døjede vi med sygdom - det gjorde vi jo hele vinteren men vi var i den grad underdrejet med skoldkopper opkast feber osv at vi sammenlagt var 12 dage på arbejde. 

I februar fortsatte vi sygdomsstilen, sidste dame med skoldkopper var Storemusen, og jeg var ledig igen... Jeg brugte tiden på at skrive ansøgninger og fedte rundt med min PhD som jeg dengang var svært træt af. 

I marts åbnede en ny dør sig - men inden da slåssede vi med vinter op over begge ører indtil påske faktisk... Midt i marts var jeg blevet inviteret til provinsen hvor jeg var til samtale og jeg landede mit timelærer job. Det blev starten på #nytliv der startede i begyndelsen af april.  

I april testede jeg konceptet #pendlerliv og forberedte mig på undervisning og det nye liv der vat i vente. Men april var også påskeferie, fødselsdag i Tyskland hos min bedstefar hvor tiller og tuller blev fejret. Det var super fedt at takke nej til dagpenge og melde sig ud af cirkus Jobcenter der på intet tidspunkt gjorde noget godt for mig (mentalt). 

I maj kom foråret for alvor og jeg havde fuld knald på at levere undervisning og forberede mig i lange baner. Jeg blev klar over jeg havde fundet min hylde og jeg blev gladere og gladere. På trods af lange dage meget rejsetid osv. 

Min juni gik med mere arbejde og en fastansættelse til bloggeren her. Det var virkelig virkelig dejligt. Jeg kan ikke rigti huske hvad vi brugte vores juni på men bloggen fortæller mig at vi virkelig havde dejlige weekender masser af familietid og så startede vores ferie :) 

I juli havde jeg fri tre uger sammen med familien og bagefter en uge selv hvor e fik rykket en del på min PhD som jo stadi venter på at blive skrevet lidt mere færdig. Vejret var fantastisk i ferien og vi mød for første gang alle tre ugers ferie med vores skønne skønne børn. Det var en meget stor milepæl!! 

I august startede hverdagen igen - plus yderligere en fast stilling til husstanden :) der var forholdsvis få ture til provinsen - men fra midt i august rullede det derudaf jeg havde et hæsblæsende undervisningsefterår...fire nye fag, forberedelse og mere forberedelse stod på programmet. 

September og oktober stod i arbejdets tegn, søde A hentede børnene fast en dag om ugen, og uden hende ville vi ikke ku ha fået enderne til at nå. Men vi hyggede os også hjemme - besøg af yndlingsopa, skønne weekender og vores Fire års bryllupsdag stod på programmet i september. Oktober fulgte og der havde jeg den første studietur med mine elever og en god kollega til Bruxelles. Det var både skønt og meget mærkeligt at være væk så længe (fire dage) fra familien. Samtidig var det også første gang siden de to små trutter kom til verden. Inden je var taget afsted hentede mine forældre storemusen der var på ferie i det jyske :) mens jeg var afsted. Slutningen af  Oktober markerede også samtidigt afslutningen af et sandt arbejdsraseri... 

November havde jeg igen tid til at trække vejret og fulgte eller delto i en mindfulness udfordring hvor jeg hver dag fik en mail med en lille udfordring. Det var skønt igen at få gang i de daglige meditationer og input til min egen mindful hverdag. 

December var fyldt med masser af: Julekalender -nisseri - hygge - småkager - kalenderlys - decembermørke - og tanker om min arbejdsfremtid da je sammen med tre andre kollegaer er blevet virksomhedsoverdraget. Men december betød også dejligt besøg af Opa - jul med farmor og nytår med familien. 

Skal jeg se tilbage på året er ting virkelig blevet nemmere. Jeg elsker at bruge tid sammen med pigerne og manden - det er hyggeligt - det er skønt at have tre børn der kan lege sammen og vi mærker at vi er på vej ud af de første 1000 dage af tvillingernes liv - det er nemlig dem der er de hårdeste ;) fortsætter vi stilen med at ting bliver nemmere så kan jeg sige - jeg glæder mig virkelig til 2014 - både (allermest) familiemæssigt og også arbejdsmæssigt. 

Må dit nytår være lykkebringende - og fyldt med kærlighed til og med dem du holder allermest af! Til sidst vil jeg sige: Tusind tak til alle jer læsere der kigger forbi, og læser med her og på IG - jeg glæder mig til at dele Cirkus Melbollis historier med jer i 2014 

GODT NYTÅR og farvel 2013 - du har været vidunderligt, fantastisk og udfordrende :) 

Julen hos cirkus Melbollis

Vi har haft den skønneste jule aften - sammen med farmor og tre trutter der hyggede sig rigtig meget. 

Julemanden havde lagt nogle morgen gaver til pigerne - et IKEA køkken til de to små trutter og lidt nyt til Barbien til storemusen. Det tog lige den største spænding - og var det helt rigtige, for med de gaver var der ro på bagsmækken  i lang tid ;) 

Lidt over middag var der stadig lang tid til  vi ville pakke gaverne ud - så jeg tog storemusen med ud på en løbe/cykeltur med et lille indlagt styrt :-/ storemusen er ikke altid lige opmærksom hvor (og over hvad) hun cykler. Taget i betragtning af at hun har cyklet siden påsken i år og sådan rigtigt lært at brænde og stå af og på cyklen i sommerferien (og aldrig er styrtet) måtte det jo komme på et eller andet tidspunkt ;) men der skete intet med hverken cykel storemusen eller andet i styrtet og efter et kort ophold kørte og løb vi videre nu en anelse (ikke meget) mere opmærksom på ting på stien. 

Vi fik skøn eftermiddagskaffe, dansede om træet, sang hulesamhe som storemusen havde valgt, og pakkede gaver op - og så lavede manden maden (ligesom sidste år) og mens manden kokkererede var der tid til at samle LEGO fjends og farmor fik serveret masser af lækker lege mad af de to små trutter der nød  at få fuld opmærksomhed :) og jeg nød at samle LEGO. Eller rettere det var storemusen der samlede jeg holdt kun vejledningen og fandt de små dele. Resten klarede hun stort set selv. Middagen og resten af aftenen var super hyggelig, og vi glæder os allerede til næste år :)

Ting er været så meget nemmere med alle tre piger - omend vi stadig mægler i konflikter om alt mellem himmel og jord eller skulle jeg hellere skrive om alt fra hvem der nu legede med klapvognen, havde dukken/duplo/gryden og så meget mere. Vi skal blive lidt bedre til at holde øje med klokken for antallet af konflikter stiger med fornemmelsen af sult... Dvs når der er lavt blodsukker er der en potentiel større fare for konflikter... 

Resten af juledagene gik med hygge, mere hygge - masser af leg med det nye legetøj og fik jeg sagt mere hygge... Så skønt. De næste dage står på familiebesøg og masser af hygge, mens vi selvfølgelig nyder resten af ferien :) 

Rigtig glædelig jul

Juleri og forberedelser til julen...

Vi slår tid ihjel for der er meget langt til jul når man er næsten fem år..., tæller timer til farmor kommer, producerer julegaver, bygger togbane, keder os lidt, tegner, er kreative, gearer ned, koger risengrød og rødkål... Og hygger! 

Vi er ved at komme i rigtig alvorlig julestemning - igår startede ferien med at manden og Storemusen pyntede juletræet mens jeg malede kasser med de to små piger - så havde de to andre tid (og ro) til at få pyntet træet. Træet er lidt buttet om hofterne, men så passer det så dejligt til min kone, fortalte manden mig :) taaark, siger jeg -men mener nu ik jeg er helt så rund om hofterne som træet... Vi (Tiller og Tuller) har været ude og cykle, for at få lidt frisk luft - og dyn' Dan' i Politiparken og købe en ny cykelhjelm til en af trutterne.

Så har jeg kogt rødkål, og kogt risengrød så er vi klar på den front når vi skal til at spise lækker julemad. Manden har taget tuller med ud og hente flæskesteg en hos vores lokale slagter, og vi har nu alle indkøbene på plads så julen kan nu bare komme - Cirkus Melbollis er klar. 

Idag kom farmor, og hun har været længe ventet - og for at slå tiden ihjel (og for at få motion) tog jeg Storemusen med ud at løbe - hun cyklede ved siden af mig, mens jeg skiftevis spænede efter hende og skubbere hende i ryggen, for forstaden er vældig kuperet. Hun hyggede sig... (At dømme efter de mange spørgsmål hun stillede på turen....) Hvor skal vi hen? Skal vi cykle forbi Rema? Hvor skal vi nu cykle hen? Skal vi igen over golfbanen? Må man cykle her? Er dine ben ved at være trætte? Sveder du? Kommer vi tilbage til start nu? Og.så.videre. Vi nåede også at snakke om Disney butikken på strøget, og meget meget mere :) vel hjemme igen skulle en store tykke viser kun fire gange mere rundt, og så kunne manden og Storemusen hente farmor inde i byen :) 

Eftermiddagen gik med lidt flere julesyslerier - lidt konfekt er nu også i hus, og der blev produceret lidt flere julegaver til alle de mange bedsteforældre børnene har.

I morgen er lillejuleaften, som vi sikkert bruger på spil, hygge og en tur i vejret. 

Og så må det ikke gå ubemærket hen, at vi har passeret vintersolhverv, og dagene fra i dag igen bliver lysere. For mig er denne dag - altså vintersolhverv en. Dag jeg længes efter hele efteråret og december, for jeg ser virkelig frem til lys, sol og mindre regn, blæst og mørke - og lyset kommer igen, dagene bliver længere, langsomt men sikkert går det den rigtige vej :) men først skal vi fejre jul - fejre Jesus fødselsdag, som Storemusen fortalte, den anden dag efter børneren havde været til julegudstjeneste i lillebitte kirke her i idyllerisk Forstadsby.  

Så julen kan bare komme an, vi er klar - hvis ikke når et indlæg inden juleaften, må I mine kære læsere have verdens dejligste juleaften, ligesom I ønsker jer det og drømmer om. Tak fordi I læser med - god jul her fra idyllerisk Forstadsby. 

Man har kun sine børn til låns

Deres små varme hænder,

deres dejlige våde kys

deres sutteånde (ok måske ikke helt)

deres glæde når de kommer løbende når man henter dem i børneren - alle disse gode ting som før ens hjerte gang på gang fyldes med kærliged....

Manden har i nogle måneder nu haft et nyt job nord for idyllerisk forstadsby og han har en del kollegaer der har børn der er over ti år. Deres børn har helt andre interesser og der er ikke så meget uforbeholden kærlighed længere mener de. Derfor har de sagt til manden nyd børnene mens de er så små, for deres kærlighed til jer forældre forandres. Du har den kun til låns... Det budskab tog han med hjem og vi snakkede om det den anden aften. 

Jeg har været lidt sure mor her på det sidste. Der er sket en del på arbejde som jeg ikke har lyst til at dele på bloggen - og det har da en masse tanker igang. Så overskuddet har ikke været rigtig stort. Skal jeg måske hellere sige der har ikke været overskud?!? Uanset hvad, så har der ikke været meget glimt i øjet* når jeg for tredje eller fjerde gang har skullet hente en af pigerne i stuen når de egentlig skulle være i sengen/i flyverdragten på vej til børner/ børste tænder und so weiter eller når mælken for syvende gang skulle tørres op af både trip trap, gulv og bord. Og mange af sådanne episoder hvor jeg egentlig ellers kan sige pyt skidt... Det har jeg haft (bemærk datid) yders svært ved. Indtil vores snak. For jeg VIL.IKKE.VÆRE.SURE.MOR!!!! Jeg vil ikke tænke tilbage og huske mig selv som fru suresen. Jeg vil møde mine børn med overskud, forståelse og anerkendelse. Så jeg har besluttet at fru suresen er gemt væk i kosteskabet og hun kommer ikke ud igen - hverken hjemme eller ude, for livet er for kort til at være sur... 

Hvordan har jeg så gjort. Jeg har mærket efter i maven, til storemusen har jeg sagt jeg kan mærke jeg blir sur snart, hvis du ikke tager dit tøj på (eller hvad det nu er der kan tage uendelig lang tid...) Det hjælper. Jeg kan bedre få styr på min reaktion - ligesom dybe vejrtrækninger også kan holde de sure øjenbryn væk :)

*Jeg vil her lige tilføje fru suresen har ikke råbt, men fru suresen har bare set sammenbidt og sur ud - sådan noget med øjenbryn i sure folder og så'n. 

Dagen før juleferien starter...

Tænk, idag (faktisk i skrivende stund) er sidste tur til provinsen i mange dage... Jeg glæder mig til at kunne være sammen med min mand - mine tre skønne piger og lidt familie. For der er ferie fra i morgen for mit vedkommende. Jeg har lige som sidste år - taget fri dagen før hele familien starter på juleferie - for lige at ordne lidt løse ender... Men inden jeg kan holde helt fri, skal jeg lige være censor på tre tværfaglige projekter - i alt fem eksamener - Jeg har fået ryddet op på skrivebordet, pakket ned, og transporteret en fin julegave til idyllerisk forstadsby. Jeg har skruet ned for min 'Underviser rolle' og skruet op for mit 'ph.d. skriveri' som meget gerne i løbet af januar skulle blive til en halv færdig artikel. Nå men tilbage til min helt egen fridag i morgen:

Jeg skal lige som sidste år bytte to julegaver til tiller og tuller før jul. Da jeg kom hjem med to lyserøde hello-kitty mobiltelefoner der både kan bimle og bamle fandt jeg ud af at kvaliteten ikke kunne holde til to yderst veltrænede pillefingre. Så dem bytter jeg, til en anden model, der ligner den Storemusen får :)

Så skal jeg hente en pakke der ligger til mig (eller rettere Storemusen) i pakkeboksen - dét er altså et smart koncept (især når man nu i idyllerisk forstadsby har valgt at nedlægge posthuset og flytte det til Føtex... hvor der er kø, så det overgår min vildeste fantasi... Jeg forstår ikke Post Danmark, for det er altså en virkelig sørvis forringelse... Men så er det jo godt de har etableret pakkeboksen, eller det er måske lige derfor de har etableret pakkeboksen?!) - I pakken er lego fjænds som jeg købte til en rætti, rætti go pris på DBA. Dele af den får hun til jul, og noget får hun til sin fødselsdag, i februar - tænk dér har vi en 5-årig in da house - hvor blev tiden lige af...???

Så tænker jeg - at jeg starter dagen (lige som sidste år) - efter jeg har afleveret børn med et smut i svømmeren, eller med at snøre løbeskoene - jeg trænger lidt til at få bevæget mig, sortere tanker - for der sker rigtig meget på arbejde lige for tiden, både gode og dårlige ting, og det skal jeg have ryddet op i mentalt inden og mens jeg er på ferie... jeg skal pakke gaver ind - hygge mig med kaffe, høre musik, hente børn tidligt, aflevere sent (omvendt rækkefølge forstås) og ellers bare nyde dagen - komme ned i gear, så jeg er nede i gear når jeg henter pigerne i morgen eftermiddag - for jeg trænger, og så er jeg ihvertfald klar til en lang, dejlig, hyggelig, og rigtig god juleferie.  

Ps - konceptet med 'omsorgsdag' til mor - holder max. Det holder fordi det giver ro til at ordne løse ender og komme ned i gear, så jeg kan klart anbefale konceptet :)

Glæder ved et pendlerliv, vol. 6

Jeg er (egentlig) ret tilfreds med DSB - for jeg synes grundlæggende at det kører rigtig fint for dem og dermed også for mig, når jeg skal frem og tilbage mellem idyllerisk forstadsby og provinsen kl. maaajjet, maaajjet tidligt om morgenen. Men når det så ikke kører for DSB, så kører det virkelig ikke. Men det er selvfølgelig også noget man kan forholde sig til, eller?!

Nåhmmen, i morges nåede jeg at fryse halvt til is på perronen i idyllerisk forstadsby, fordi der var signalproblemer nord for byen - ikke bare lidt, men rætti, rætti meget. Så meget, at den venlige dame i højtaleren blev ved med at sige - og toget til idyllerisk forstadsby kommer om 7 minutter... hvad er der galt med at sige det korrekte antal minutter?! Der var også en del gange '4 minutter' til toget kom. og det er så dér kæden hopper af for mig. HVORFOR kan den venlige dame i højtaleren ikke sige - søde venner, jeg ved godt det er træls, men vi kan ikke lige nu sige hvornår toget kommer, der går ihvertfald 10 min, for vi har store signalproblemer, så toget triller afsted... men det kommer :) Se det er en service meddelelse som man kan bruge til noget... eller?!

Men os få sprintere, der benyttede lejligheden til et lille morgen sprint fra perron 11 til perron 8 nåede kun lige at se ICtoget trille ud fra Kbh H, for lyntoget var alli'vl kørt for længst. Så nu sidder jeg i et helt tredje tog, for at komme til provinsen for at undervise to timer - og så ellers vente på at klokken bliver 15, for jeg skal til møde ang. de omstruktureringer der sker på jobsi. Jeg tænker jeg bruger tiden på at ph.d'e den lidt, for dét er jeg nemlig også gået igang med igen...

Som ekstra lille kryderi på dagen, pynt, topping, icing eller hvad det nu er kan jeg så lige tilføje  at min nat sluttede kl. 03.35 hvor både tiller og tuller vågnede, og ikke mente de skulle sove i deres egen seng længere, og derfor puttede i vores seng (= fem mennesker i soveværelset, for Storemusen har pt. et stort ønske om at sove inde ved os, så hun ligger på en madras på gulvet ved siden af sengen...), men de to små endte så alligevel i deres egen seng igen, for da jeg stod op kl. 04.25 var de stadig vågne, og vi orkede ikke lige flere vågne børn (altså Storemusen, ing), så manden tog de to små med ind på deres værelse igen, for de var en anelse utilfreds da jeg rejste mig og gik...Således udhvilet og absolut overskudsramt starter jeg på den sidste uge inden ferien - godt der kun er fire arbejdsdage for mit vedkommende - for jeg har frihihihiiiii fredag - omsorgsdag til moderen, ligesom sidste år :)

God mandag derude :)

Diamant bryllup - 60 år, det er alligevel noget!!

Ja, det har mine bedsteforældre idag - 60 år i medgang og modgang kræver lidt af hvert tror jeg. Så stort, stort tillykke, I mine skønne bedsteforældre, som betyder så uendelig meget for mig. Jeg håber jeg har jer mange år endnu!

Vi venter med at fejre den store dag til foråret når der er mere lys og energi i de gamle kroppe som min bedstemor sagde idag da jeg snakkede med hende i Tlf. Faktisk venter vi til den 12/4 dagen inden familiens tredobbelte fødselsdag - hvor både min bedstefar fylder 86; og Tiller og Tuller fylder tre!

I dagens anledning i skippede en skøn lyserød buket blomster med glimmer und alles afsted til dem - med ønsket om mange kærlige år i vente. 

Hip hip hurra og tillykke I verdens bedste bedsteforældre

Julehumør helt nede i maven

Jeg kan nu konkludere at mit julehumør og glæde for nisseri stiger med antallet af børn i hjemmet (altså mine egne)... Det er så hyggeligt at nisse for børnene.

Se nu her - krummer - to pøhweer og en juleøl...

I tirsdags stillede jeg den juleøl jeg havde brugt i mit rugbrød på bordet - på Storemusens plads, sammen med krummer fra en pebernød, øloplukkeren, kapslen og to pebernødder (note to the self - næste gang tager jeg lige og lægger tre pøhweer som Tuller kalder dem, istedet for TO - når der er tre børn er det nemlig dømt til at give ballade...). Nåmen Storemusen var virkelig overrasket og glad for at nissen laver lidt ballade. Så som tak (og forebyggende mod flere drillerier) satte hun et glas saft, en nisse-jule-serviet og fem pøhweer frem til nissen, som nissen drak/spiste i løbet af natten - og samtidig også lagde en seddel til hende 'Tak for saft og pebbernødder, søde K.' Nissen har også været i hendes madpakke og pakket et stykke knækbrød ind som gave - og tapet hendes jordnødder sammen med tape. Så ham nissen skal man være på 'god' fod med - for ellers begynder han altså at drille.

Jeg synes det er så hyggeligt med det her nisse-juleri. Glæden ved at skulle fejre jul, give gaver, glæden i børnenes øjne - gør mig glad helt ned i maven.

Langt om længe er vores julekabale også gået op - vi bliver hjemme, ligesom sidste år, og også året før, og holder jul sammen med farmor - senere tager vi på familiebesøg rundt omkring i landet. Jeg glæder mig til at holde fri, sammen med børnene og manden. I morges talte vi dage - 9 'rigtige' dage - men kun 7 'børnehave/arbejdsdage' har vi tilbage, inden vi skal holde en laaang ferie (14 dage ing?). Jeg regner med at jeg klarer julegaverne på nettet i aften ell. i morgen - langt det meste er allere indkøbt, men jeg mangler lidt småting. Så måske har BR nu fået fyldt sin webshop igen? Ellers må jeg jo finde andre steder at købe Lego Fjænds, Prinsesser og hvad der ellers står på børnenes ønskeseddel.

Så jeg er ikke helt klar endnu til jul og ferie - jeg mangler lige de sidste gave-detaljer, men hyggen, mavefornemmelsen og glæden ved at det snart er jul, og ferie - den er der - og det er jo også det vigtigste!

Folk og røvere - tid...

Igår var vi - lige som sidste år, inde og se Folk og Røvere fra Kardemommeby med storemusen. En hyggelig, familieforestilling på Bellevue Teater. Så har du mulighed for at tage der ind med børnene - gør det - det er virkelig alle pengene værd.

Der spises popcorn og manden sætter sine briller på plads - #bedreudsyn

Vi havde pladser i række 10 - næsten midt for - og det var perfekt. For skuespillerne inddrager hele salen - og kom ret så tæt forbi op til flere gange, til stor glæde for os alle sammen... Men særligt når det er Kasper, Jesper og Jonathan, der synger, sniger sig afsted på tå, og lister for at stjæle, er det sjovt at de går gennem publikum. Det bedste for forældrene - det er at se glæden i øjnene på Storemusen, høre hende grine, klukke og more sig, når nøglen tabes mange gange... Tante Sofie stjæles, Døren åbnes i hovedet på Kasper hele tre gange - med et ordentlig brag, hver gang. Høre hende synge med på Kardemommesangen, nyde at være sammen med hende, vores store pige. For hun ér blevet stor - næsten fem år, som hun selv siger. Igår aftes genoptog vi traditionen med at snakke om det bedste ved idag - for det var jo Kardemomme teater. Alle de sjove ting de sagde - Jeg hedder Jonathan Kuk kuk, hvorefter politimester Bastian skriver jeg hedder Jonathan kuk kuk. Og bekymringen for Kasper, da han slukkede ilden i Gamle Tobias' tårn.

Hun fortalte med julelys i øjnene det meste af Kardemommehistorien til yndlingspædagogen U i morges da jeg afleverede. Skønne U tog sig til til at sætte sig ned, høre - spørge - og grine sammen med storemusen - så det var en god start på dagen idag. Så god at der ikke var behov for at vinke, for U og storemusen var blevet enige om at de lige skulle øve sig i at synge et flot haleluja, for børneren skulle i kirken her til formiddag.

Og Tiller og Tuller - jamen de var i bedste hænder - for det var søde A, der passede dem i nogle timer i går eftermiddags.

Himlen er blevet en stor stjerne rigere...

og jeg kan ikke lade være med at tænke lidt over livet - og hvad Mandela har bedrevet i sit 95 årige liv, det er ikke småting. Hvil i fred, du store Mand...

Billedet er lånt her

Glæder ved et pendlerliv, vol. 5

Pendleri når det stormer er ikke sjovt. Men denne gang var det lidt sjovere end sidst - for denne gang er DSB lidt mere forberedt end sidst da det stormede i oktober.

Men store og små udfordringer er der nu alligevel - og dem vil jeg lige dele med jer læsere #mensjegerpåvejhjem #stormoverdanmark #bodil

Stor udfordring: Morgen s-toget standsede ved alle stationer på vej ind fra vores idylleriske forstadsby. Så det var kun fordi jeg spurtede fra perron 11-perron7 jeg nåede mit 'sædvanlige' lyn-tog. Jamen kunne du da ikke have taget et langsommere tog, joda - men man kan jo godt forsøge at nå toget ;) for der er jo ikke noget galt i at spurte kl. 5.47
Lille udfordring: Undervisningen - måtte jeg aflyse (dele af den i hvertfald) fordi 1) jeg gerne ville nå hjem inden Bodil brød løs og fordi 2) jeg egentlig havde planlagt at gennemgå naturbeskyttelsesloven - og med kun halvdelen af holdet fremmødt, synes jeg det ikke gav mening. Ja, sådan en lærer er jeg ;)
Lille udfordring: Hente børn inden Bodil bryder løs... For sidste gang da jeg hentede børn, i det grønne lyn, var det en kæmpe udfordring - for den er jo stoooor, skrumlet, og tung (så vi blæser ikke lige af vejen), men det er min pedalkraft der skal til for at komme hjem, så jo tidligere desto bedre.
Stor udfordring: Kører togene som planlagt i morgen? Kan jeg komme frem til kl. 8.15? Det må indtil videre stå hen i det uvisse, og så ellers besvares i morgen tidlig kl. 4.30 hvor jeg (ligesom idag) tjekkede vejrsituationen - så jeg ved om noget kører eller hele s-togsnettet er lagt ned pga Bodil.

Så der er fortsat masser af glæder ved et pendlerliv - og jeg er sikker på at jeg inden længe kan fortsætte historien om 'Glæder ved et pendlerliv'.

Tidligere versioner kan du læse her, her, her og her, og om andre glæder ved pendlerlivet her.

Tanker efter torsdag

Faste læsere vil vide at vi havde en torsdag fra h***ede i torsdags. Det at blive ringet op af en smerteforpint mand, der siger 'du bliver nødt til at komme hjem nu - jeg har det dårligt' er hæsligt, at han så efterfølgende ikke tager telefonen gør hele sagen heller ikke bedre. Især når man er i provinsen, og ved at det som minimum tager tre timer før man er fremme i Idyllerisk Forstadsby. Alt gik jo som bekendt godt, og det var jo 'bare' (sandsynligvis*) nyresten manden havde. Men allivl... det sidder dybt, den forskrækkelse kan jeg mærke. På flere måder, og nu skriver jeg om det her - for det kan jo godt være det hjælper.

Jeg har ikke været i provinsen på arbejde siden i torsdags. Jeg har haft undervisningsfri, så det er mig der har hentet og bragt, og haft rigtig meget dejlig familie tid. Rart. Virkelig rart. I morgen drager jeg så afsted igen. Phyyy - det er ikke godt, kan jeg mærke. Jeg ved godt jeg ikke skal tænke - hvad nu hvis. Det gør jeg heller ikke (rigtigt - og dog, måske lidt alligevel). Men nu ved vi, vi kan bare ringe til børnehaven - så hjælper de os. Det er rart at vide. Det giver ro. meget endda. Og så har vi jo også søde A. Men der hvor det ikke giver ro er, at jeg har en januar, hvor det virkelig ville hjælpe med overnatninger i det ganske danske land. Jeg skal til Plantekongres i Herning** (har jeg lige fundet ud af - det glemte 'nogen' bare at fortælle mig...) og jeg har en stak eksamener ugen efter - hvor det også indebærer lange dage - hvor jeg tænker: her ville en enkelt overnatning gøre rigtig meget. Men om det kommer til at ske? Jeg ved det ikke. Jeg må lige genfinde en ro - om at ting nok skal gå, og at det her ikke sker igen lige foreløbig. Måske er jeg også bare pylle mor lige nu, men frygten er der jo reelt nok!  

Men hvorom alting er så kan vi ringe til pigernes Opa, der gerne kommer og hjælper og giver en hånd med, og den viden giver mig mere ro i sjælen, for holy moly, der er et sted inden i jeg er rigtig ked. 

* Sandsynligvis fordi scanningen aldrig viste pling her er stenene...
** Herning - der er jo virkelig langt fra Idyllerisk forstadsby til Herning...

De' sørme det sandt December

Velkommen du skønne søde december, jeg har glædet mig til pynteri, nisseri, hyggeri, knaseri, bageri, og juleri.

Vores kalenderlys-dekoration klarede vi jo i torsdags - efter torsdagen fra h***ede, hvor vi jo havde udfordringer ud over det rimelige. Der trængte vi til lidt ekstra på hyggekontoen. Så der blev den lige ordnet. Til rigtig stor glæde for storemusen, hun nyder det her pynte-hyggeri.

I weekenden har vi hygget, og pyntet - og så har nissen et smut forbi her til morgen. Til stor glæde for tøserne. Igår hentede vi julekassen ned, og frem kom stjerner, julesager, og stads og knas. Vi nåede lidt pynteri inden vi tog ud at svømme* men lidt mere kan vi sagtens pynte in da house. Uden for står en lille nisse med sit lys og kigger ind til os, masser af stjerner i vinduerne, juledug på bordet und.so.weiter. Herligt. Også i børneren er der julestads og sager - total Gertrud Sand Style. Der er julekugler, pynt, guirlander, hjerter, stjerner, dukkenisse hus, over alt - over a.l.t. Sidste år sys jeg det var liiiige lidt i overkanten, i år kunne jeg ikke vente, og glædede mig at søde R endelig startede sit juleri. For det er R's kasser, julekasserne altså. Ingen må røre dem, ej heller pille pynten ned - for det blir ikke gjort ordenligt...siger han. 

I går aftes stillede Storemusen en lille skål ris a la mande på terrassen, som nissen spiste - og lagde en lille seddel hvorpå der stod 'tak for mad kærlig hilsen Nissen'. Han havde spredt lidt mandariner over gulvet, pakket nogle gaver ind, så må vi se om han også finder på lidt drillerier i løbet af december. Resten af weekenden har vi slappet af, været ude i vejret, og ordnet diverse. Ikke videre spændende - men en masse need-to-do ting på listen. For en sikkerheds skyld stillede vi uret til kl. 17.30 - så Storemusen ikke behøves at bekymre sig om vi nu også husker at se Jul på Slottet. En time senere puttede vi to små trætte trutter, der for alvor er ved at lægge middagsluren på hylden. Det skriver jeg om en anden dag. Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at tulle rundt - slappe af, og lade op til to hjemmearbejdsdage, nogle dage i provinsen, undervisningsforberedelse og noget andet hemmeligt virkelig spændende. 

* status på svømmeri: Helt vildt fantastisk 'jeg ønsker mig svømmefødder' 'jeg ønsker mig en badedragt' 'det er dejligt at svømme' hun er virkelig blevet god til det - har kastet 'jeg kan ikke' hatten i vandet, og er glad, smiler og hygger sig i vandet med de bedste, sjoveste og morsomste svømmelærere.

Når nogen bliver ringet hjem

Ikke fra børnehaven men af manden kl 6.15 i morges. Så står det skidt til.

I nat havde jeg valgt at blive på arbejde, for jeg havde et møde der sluttede sent og skulle egentlig have undervist tidligt i dag. Men så langt kom det ikke, for manden ringede til mig og bad mig smerteforpint om at komme hjem. Nu!! 

Nyt værelse plejer at have nr26 (hvor der så også er trådløst net) Må ønske værelse nr. 26 næste gang...

Så må der tænkes kreativt - for pigerne skulle jo i børneren og hvad gør man så lige når ens bedsteforældre er langt væk og mor er på arbejde. Jamen så ringer man til verdens bedste barnepige. Der siger det er ikke noget problem - je kører op til jer men storemusen skal lige i tøjet og så tager jeg mig af de to små. Så pigerne kom i børneren... Alt imens jeg sidder i toget på vej hjem og er monster bekymret over mandens ve og vel - og om pigerne klarer sig. #Fårk manner den kombi kan ikke anbefales.  Så er der virkelig langt mellem idyllerisk forstadsby og provinsen - så langt at man nærmest ikke kan bære det. 

Så jeg nåede hjem og samlede manden op hos lægen og kørte ham til Herlev hospital - for som vores egen læge sagde - så er du i de i systemet, for du har det jo ikke godt. Så nu sidder jeg og venter - lidt sammen med manden - lidt alene - og venter på at få at vide om det virkelig var/er nytesten staklen har. 

Venter lige på manden...

Så når jeg henter pigerne i eftermiddag skal der hygges lidt ekstra om dem - vo skal nok bruge lidt tid på at snakke med storemusen om hvad der skete. Så den lander ordentlig - for U vores yndlingspædagog sagde to ting: Nårgh så er det derfor storemusen var lidt fortumlet da hun mødte i børneren i morges og næste gang ringer i til børneren kl 7 vi kan også hjælpe når der sker noget, ik?! 

Fik jeg sagt vi har 1) en fantstisk barnepige som vi køber en tak for hjælpen gave til - og 2) vores børnehave er lige så fantastisk?!

Hov Tlf uploadede ikke. Status er nu stor hygge m pigerne i eftermiddag snak og leg masser af krammere og snak om hvad der skete i morges... Og så Tada: julehygge. Lidt mor datter tid. Som hyggeligt indslag og afslutning på en lidt (?) usædvanlig dag!! 

Verdens dejligste storemus - der lærte et nyt ord #bekymretforfar

Mindfulness udfordring #24 - Glæde og Fornøjelse

Hvad skaber fornøjelse og glæde  i din hverdag - og prioriterer du det i din hverdag? Hvordan kommer det til udtryk i løbet af dagen? Disse store spørgsmål var gårsdagens udfordring.

Jeg har faktisk glædet (tøhø) mig til at skrive dette indlæg. For jeg synes jeg har meget at være tilfreds over - og så meget glæde i mit liv. Jeg synes bare ikke altid jeg registrerer det som sådan, det er mere en lille bobbel der 'smutter forbi', jeg får ikke stoppet op og nydt boblen, før den er væk. Men når jeg tænker over det - som nu - er der meget der skaber glæde, meget at glædes over.

Min mand - fordi han er sød, sjov, dejlig, og han kan holde mig og mine (små) særheder ud. Og fordi han er en dejlig far.
Mine børn - tænk at kunne elske dem så højt, at se på dem, lege sammen, eller hver for sig, skaber glæde helt inde i maven.
Min store pige - der med sine næsten 5 bliver større og større, og som nyder at holde fri. Som er sjov, og som har den mest vidunderlige latter.
Min træning - fordi det giver overskud at komme lidt ud i vejret med løbesko, det er der mine tanker falder på plads, det er der jeg kan få ryddet op i mit mentale 'rod'. At løbe 5-6 km, hvor benene bare kører derud af skaber glæde, eller at svømme hvor alt klapper, er også en glæde - men også her kan jeg få ryddet op i tanker, eller rettere her tænker jeg ikke. Her tænker jeg kun på teknik - det næste svømmetag...
Mit arbejde - at levere god undervisning, hvor jeg har mine elever med - hvor 'ting' kører, og jeg kan smitte med min begejstring for et emne.

Men særligt min lille dejlige familie, de tre trutter og min mand, og min træning er det der skaber mest umiddelbar glæde i min hverdag... det er særligt tydeligt efter en weekend, hvor Tiller fortæller mig om aftenen 'It arbaj mor, Dinnæ ded af det' - for deres uforbeholdne kærlighed, deres umiddelbarhed og at være sammen som familie er det der skaber mest glæde i mit liv.

Ting der skaber glæde - øverst tv. ikke Risifrutti, men at sidde og snakke med min mand - hygge uden børn, øverst th. min dejlige store pige (her med blad - for vi tager billeder af hende og 'ting jeg ønsker mig' så vi bedre kan huske det - nederst tv. Mine tre piger der leger sammen - nederst th. løb og træning i al slags vejr. Er alt ting der skaber glæde i min hverdag!!

Når den ene har brug for den anden og omvendt

... men på hver sin måde...

Det er et tvillingeindlæg det her - og det kommer til at handle om Tiller og Tullers tvillingebånd, der bliver mere og mere tydeligt - og hvor føler jeg mig som en heldig kartoffel at jeg får lov til at opleve det. Det er intet mindre end fantastisk!!

Nå men samtidig - eller på trods af deres bånd, er de også rigtig gode til at sige fra over for hinanden. Ikke på den 'slå-bide-skubbe' måde [det kan de også, bare rolig], men mere sådan, at de især i vuggeren engang imellem ikke tager på tur sammen, men hvis Tiller fx har lyst til at blive hjemme så får hun lov til det, mens Tuller tager på tur, fordi hun har lyst - eller omvendt, at Tuller bliver hjemme mens Tiller er på tur... Eller når de spiser mad i vuggeren, og Tiller gerne vil blive hos 'de små' mens Tuller gerne spiser med hos de store vuggestuebørn (som de begge er en del af - hvor vildt er det lige?!?). Jeg bliver så stolt, jeg bliver glad helt dybt inde i maven, når pædagogerne fortæller disse søde historier. For det viser, for mig - at deres relation er sund. De får oplevelser hver for sig, nyder det hver især - og fungerer sammen.

Sådan sover man bedst - ved siden af sin søster :) 

Om aftenen er der derimod en hel anden sammenhørighed. Den anden weekend pillede min skønne mand tremmerne af sengen - og det gav/giver dem mulighed for at sove i dobbeltseng, når de har behov. Så sætter vi sengene sammen, og de kan ligge ved siden af hinanden. De kan sige 'dow dodt, Ida' 'Dow dodt Dinnæ' - kysse hinanden og kramme. og sige shhhh Ida dower, og se alvorligt på én. Når den ene så pjatter, som Tiller gjorde igår, og jeg resolut beslutter - jeg tager ballademageren med ind i stuen, spørger Tuller, Ida hennnn? Og jeg må krybe til korset og tage Tiller med tilbage, sidde med hende, så Tuller kan falde i søvn, og Tiller er frataget muligheden at lægge sig oven på sin søster, kramme, kysse osv. i tide og utide - når Tuller siger Dinnæ majet træt - maj dowe. Fem minutter senere sov de så faktisk begge - Tiller på min arm, Tuller i sin seng...

Hvorfor sidde i hver sit badekar når man (stadig) kan være i ét? Igår mente Tuller der var donnedinnæ i hendes badekar, som bidda [spiser] mig, så hun måtte over i Tillers badekar... 

Mindfulness udfordring #11 - søvn

Mindfulness udfordring nr. 11 - for ca 1½ uger siden handlede om søvn. Og om hvor vigtig søvn er.

8 timers søvn - hver dag - nej, ikke rigtigt! 

Det enkle svar er ja - jeg får for lidt søvn - og det er fuldstændig tåbeligt jeg ikke går i seng, når jeg er træt. Jeg skal jo - som mange af jer ved - gudsjammerligt tidligt op (4.25) - ca tre til fire gange om ugen, for at nå det første tog til provinsen, det første tog ind til hovedbanen fra Idyllerisk Forstadsby. Så jeg S.K.A.L. gå tidlig i seng. For ellers får jeg ikke nok søvn - som i ca 6½ timer [jeg ved godt at 6½ time ikke er nok - men får jeg mindre end det hænger jeg slet ikke sammen...]. Så jeg ved godt det er alt for lidt Det er a.l.t. a.l.t. for lidt - især når pigerne så roder om natten, som de tit gør natten til mandag - for så starter jeg særlig veludhvilet i ugen (not!!).

Nårgh men hvorfor går jeg så ikke i seng når jeg er træt??
Vasketøj - der er altid en maskine jeg har glemt jeg har sat over lige inden pigerne går i seng. Som jo så skal hænges op... I værste tilfælde har jeg så også stadig noget vasketøj der lige skal lægges sammen og pilles ned... jeg vil lige tilføje her - manden hjælper!
Mig tid - løbetur, svømmetur, hygge med ingenting, men træning har jeg skruet ned for (desværre) for jeg er tit for træt til at løbe, eller svømme om aftenen - og blir så frisk af det at jeg ikke kan falde i søvn før kl. 22.
Snakkeri med manden - når pigerne er lagt og sover, snakker vi, hygger og har i perioder kigget på hus, på nettet. OG dem af jer, der har gjort det ud i det - ved at det tager så lang tid lige at se, hvad der er helt særligt (eller absolut ikke særligt) ved netop det hus.
Fjernsyn - tja, det kræver vidst ikke den helt store forklaring. Ikke tit, men af og til kommer jeg til at blive hængende til lidt for langt op ad aftenen - som for midt vedkommende jo er senere end kl. 21.30)
IPad - jeg må ikke tage Ipadden med i seng - det er alt for fristende lige at tjekke nyheder, FB, insta eller noget helt fjerde. Og vupti er der lige gået 20 min. hvor jeg faktisk kunne ha' sovet.

Jeg kan jo mærke jeg får for lidt søvn - jeg kan ikke [altid] nå at indhente den i løbet af weekenden, så skal jeg nærmest sove baglens - eller - jeg går ikke i seng senere end kl. 22 i weekenden - her kan jeg så få over 8 timers søvn. Og det er en hel anden fornemmelse jeg får i kroppen. Men jeg har det lidt sådan lige nu - det er sådan mit (søvn)liv er p.t... det, det handler om er jo, skift arbejde eller flyt tættere på job - men de tanker hører ikke hjemme på bloggen lige nu - så jeg skriver blot - der arbejdes på sagen... Jeg kan sove ud et par gange i løbet af hverdagene, det er guld værd; og jeg nyder de dage, hvor jeg har hjemmearbejdsdage - bare for søvnens skyld. SÅ - nej, jeg får ikke søvn nok - men håber at jeg inden længe kan sige (på alle hverdage) ja, jeg får mine otte timers søvn som jeg behøver!!

Mindfulness udfordring #18 gående meditation

Phyyy tiden flyver, og alle de her udfordringer kræver tid. Der er mange rigtig gode iblandt, og jeg er håbløst bagefter. Men det gør ikke noget - jeg skal tænke godt om mig selv, og glædes over alle de meditationer jeg faktisk får lavet... at jeg igen er bevidst om mit nærvær - og eller mangel på samme. At tænke godt om mig selv, er en anden udfordring som jeg nu 'har gang i'... Mere herom senere! I et andet indlæg, det her skal handle om gående meditation.

Nå men den anden dag var udfordringen gående meditation. En af mine absolut favorit meditationer er gående meditation - eller cyklende meditation. Det giver mig rigtig meget - men kræver bare at jeg husker det (og gør det). Men igår havde jeg faktisk tid - i stedet for at tage bussen fra a til b kunne jeg lige så godt tage mig tid til at gå den halve time fra Magasin til Fyssen på Vesterbro. 

Udfordring nummer 18

Og lad mig sige det med det samme - jeg må simpelthen finde tid til det igen. Om ikke andet så cyklende.

At lukke tankerne væk - at lade dem flyve forbi som skyer på himlen, er svært, rigtig svært især fordi når jeg går, bobler tankerne op. De er svære at få til at stoppe. Men igår forsøgte jeg, og en del gange måtte jeg sige til mig selv - hov der var tankerne igen startet helt a sig selv meget autonomt om at jeg skal huske det ene og det andet, eller jeg må ha kør nogle nye bukser, husket rosinerne og.så.videre 

- men at gå, og lytte - høre nære lyde, lyde der er længere væk, lyde der kommer hurtigt og forsvinder hurtigt, fungerer virkelig godt. Brudstykker af samtaler, lyde af biler - trafiklarm lyde af fødder på fliser...

Det fungerer ikke for mig at kigge rundt - så kommer tankerne væltende - hvor smukt, ej sikke noget af det ene eller det andet - jeg kan ikke lade være med at kigge. Så jeg går og kigger ned eller lader være med at fokusere på synet. men fokuserer på lydene i stedet - og kroppen, og mærker mig selv, fødderne mod underlaget, mærker hvordan det 'værker' i mit knæ, hvordan musklerne spændes og mærker hvordan det er st gå. 

Jeg oplever meget mere støj når jeg går og mediterer end hvis jeg bare gik uden fokus på lyde og lod tankerne fylde og flyve. Jeg går langsommere eller det føles ihvertfald sådan... Tænker jeg over mit tempo da jeg gik igår, tror jeg ikke det var specielt langsomt - det var bare mere nærværende :) Lige pludselig hører jeg fuglen der kvidrer lige pludselig hører jeg små lyde som jeg ellers bare ikke ville høre overhovedet...så jeg må simpelthen huske de her små cykel eller gå meditationer - og komme ind i en vane, ligesom jeg også er inde i vanen om at meditere på vej til eller fra arbejde - det gør så godt :) 

Dejlige weekender...

Efter vi for tre uger siden nærmest bed i græsset - kastede håndklædet i ringen - og spurgte os selv - hvornår nærmer vi os enden af den berømte tunnel, som jeg har læst så meget om over hos Rikke i CampCaos, så har børnene kvitteret med to weekender, som osede af harmoni. Jep - harmoni. - og nemesis, du kan godt blive væk - næste weekend er vi nemlig en voksen mere - ha! Den føromtalte dræber-weekend var kendetegnet ved tre børn der udfordrede deres forældre ved at komme op at skændes om a.l.t. - A.L.T. - a l t ... Det var sådan - da jeg afleverede om mandagen, og jeg blev spurgt om vi havde haft en god weekend - kunne jeg blot sige nej. Ikke så meget mere. Egentlig bare nej. Så er det svært at glæde sig til næste weekend. Men heldigvis - h e l d i g v i s - fik de (pigerne) og vi vendt skuden så de sidste weekender som sagt har været skønne (som de egentlig også plejer at være)...

Sidste weekend var der glade børn, og glade børn giver som regel glade forældre. Og denne weekend kørte efter samme opskrift!. Sidste weekend skete der noget stort - vi (manden) tog tremmerne af sengene, og vi (os alle, altså rigtig vi) er gået igang med at lave hygge værelse til pigerne, som ikke længere ligner mest af alt et sovedepot til tre piger. Sengene er flyttet rundt, og tiller og tuller nyder det. De nyder det faktisk så meget at de er startet med at sove i 'dobbeltseng' igen (ligesom de gjorde fra de blev født til de var 18 mdr). For når man ikke har tremmer på sengen kan man jo ligge og dele seng igen sådan rigtigt. De nyder det. Igår satte manden og Storemusen små boghylder op, som Storemusen med stor kærlighed fyldte med de helt rette bøger, til hhv. sig selv, og de to små trutter. Hun brugte også lige lidt tid på at forklare, hvordan man bruger sådan en boghylde, og hvordan man sætter bøger på den.

God nat og sov godt - nu igen i dobbeltseng :)

I det nye værelse kan der bygges huler, der kan sættes prinsesseslot op, man kan lige krybe op i sengen, putte og hygge sig - og med de nye boghylder kan man endda læse lidt i bøger.

Weekenden har også budt på lidt alene tid med manden - for søde A var lige et smut forbi os igår, og passe tre veloplagte piger. Imens tog manden og jeg så til Ikea (sammen med en del andre mennesker), for at købe de første julegaver, og spise frokost (som for mandens vedkommende koster det så en sygedag, da han har fået tynd i æ liv af kjøtbullarne) og gå hånd i hånd. Det er altså dejligt at bruge tid sammen med manden - helt alene, helt uden børn, og bare være os to. Se det er en weekend - hvor man med glæde i stemmen kan sige 'ja, tak - vi har haft en rigtig dejlig weekend'. Næste weekend bliver så indledningen på  jul for vores vedkommende: lørdag skal vi til juletræsfest i børneren, vi skal ud og købe juletræ, pynte op, finde julekassen, og hygge med pigernes yndlings-Opa. Så her mandag-meget-tidlig-morgen glæder jeg mig til næste weekend. Rigtig god mandag derude :)

Der leges - uden konflikter - så kan man godt nyde sin weekend

Mindfulness udfordring #14 og hvad så?

Jeg har nu været i gang i 15 dage med min mindfulness udfordring. Det har været mega spændende. og udfordrende. og sjovt. og tankevækkende. og dejligt. ikke mindst. rigtig dejligt endda. Det har været godt for mig at blive mindet om hvor vigtig mindfulness er i min hverdag. Det har været guld værd, at få små mails i i indbakken hver morgen med en lille opgave, som kunne / skulle løses. Nogle har været lettere end andre. Nogle har jeg stadig til gode -

Listen er lang - velkommen - træk vejret - sæt dig ned - hvordan behandler du din krop - hvad er du taknemmelig for - nyd en kop - kig op - hiv stikket ud - får du nok søvn - er du utålmodig og to gæsteblogger indlæg.

Nå men - hvad har jeg så lært af alle de forskellige udfordringer?

at jeg skal prioritere mindfulness i min hverdag - igen, igen, igen. jeg vil fortsat meditere i toget til og fra arbejde. Det gør godt - og kun gennem øvelse bliver meditationerne bedre. Det er lige som med løb, eller al anden træning, det er kun når man fortsat træner at man bliver bedre.
Der findes ikke dårlige meditationer - der findes kun meditationer, hvor man virkelig træner sin fokus på at holde fokus på åndedrættet. For det er netop når man opdager at fokus ikke er på åndedrættet at man er mindful - for det kræver nærvær at opdage at fokus er et andet sted.
Det kræver lidt at lytte til sin krop, og høre hvad den fortæller én. Og ét er at lytte - noget andet er at også gøre hvad den beder en om. Og det skal jeg lære, og blive bedre til - for der er virkelig potentiale til forbedringer. Især på træthedskontoen, for jeg sover slet ikke nok. Jeg har et arbejde der gør jeg skal ufatteligt tidligt op - det kræver jo også jeg skal ufatteligt tidligt i seng, for bare at få i nærheden af det otte timers søvn.
En anden ting jeg kan arbejde lidt videre med, er 'den kop' altså være nærværende når jeg spiser eller drikker noget - at tage de ti minutter det kræver og have fuldstændig fokus på koppen, kaffen, duften, smagen, og udseendet.

Så der er masser at arbejde med, og for at starte et sted vil jeg nu gå i seng, for jeg er træt. Jeg trænger til at sove min halsbetændelse ud. Min krop fortæller mig det er det jeg skal gøre - så god nat, sov godt - nu vil jeg tage en lur...

Mindfulness udfordring dag #13 - om følelser

Gårsdagens udfordring hendlede om at mærke følelserne - både de gode og de mindre gode og se hvad der egentlig sker med kroppen.

Emotioner - følelser - fornemmelser

Det var eller er en øvelse som virkelig kræver man husker den. Det er meget nemmere for mig at komme ind i en god vane med at meditere på vej til og/eller fra arbejde (end at stoppe op ved følelserne og fornemme hvad de gør i min krop...). For det husker jeg ligesom. Men det at standse op ved en eller anden følelse (uanset hvilken slags det er) og være i den er sværere at huske for mig. Så jeg må være ærlig og sige der er virkelig potentiale for at arbejde med noget her...det er nemmere for mig at dvæle ved mine følelser i min krop og havd de gør ved mig når jeg bruger det aktivt i min absolutte yndlings meditation - timeglasset*

Nå men here it goes refleksionerne fra udfordringen igår... 

Følelsen af glæde der bobler inde i mig sådan helt, helt dybt inde når tuller siger dod nat Ida og kysser hende så forsigtigt at det er rørende. Følelsen får nærmest glædes tårer frem, og jeg kan mærke samme varme som igår aftes nu hvor jeg skriver om det...

Følelsen af dyb dyb træthed når jeg for tredje eller fjerde gang står op og giver vand til først den ene så den anden og så den anden igen.

Følelsen af frustration når jeg vågner 50 min før mit vækkeur ringer og kun sover meget let resten af natten. Frustrationen får ikke lov til at folde sig ud, (for hvis den gør kan jeg slet ikke sove mere) men i stedet kan jeg få vendt den til noget andet - noget mere positivt i et forsøg på at bruge dybe vejrtrækninger til at finde ro.

* timeglasmeditationer meget kort fortalt er en meditation hvor man først fokuserer på tankerne - lægger mærke til dem uden at gå ind i dem, følelser og kropslige fornemmelser hvorefter fokus er ¨på åndedrættet. herefter er fokus igen på kropslige fornemmelser, følelser og tanker. 

Mindfulness udfordring #6 - om taknemmelighed

En udfordring jeg endnu ikke har skrevet om er denne - udfordringen fra den 6. november - bedre sent end aldrig...

Et indlæg der krævede tilløb.

Det har taget lidt tid at tage tilløb til indlægget, primært fordi jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at dele... Men nu kommer indlægget her - og har besluttet mig for at skrive lige ud af landevejen og lade være med at redigere vildt og voldsomt i indlægget. For det handler om noget oprigtigt, noget af mig og mine tanker. Så hvis du er mere til velformulerede og velskrevne indlæg, kan du altid hoppe af her...

Hvad er jeg taknemmelig for min egen lille familie - mine børn - min mand. Det fylder mig med dyb, dyb glæde, kærlighed og en hel ubeskrivelig følelse af 'noget ubeskriveligt' når jeg ser på mine tre piger, sove, lege - og være sammen. Det føles bare rigtigt, og jeg er så taknemmelig for at de lige hver og en er havnet hos os, og har valgt os som forældre. Storemusen der er lidt mere tilbageholdende, men så enormt kærlig overfor sine to søstre, de to små som gengælder hendes kærlighed som kommer og krammer som er sjove og søde (som jo egentlig ikke er så små længere) - at jeg gik tiden ud med dem, og havde en ukompliceret graviditet - at vi har fået lov til at få tvillinger, at se dem vokse op - sammen og hver for sig - det er jeg taknemmelig for. Så taknemmelig, at hvis jeg tænker på dem bliver jeg varm om hjertet, på en helt, helt speciel måde.
Jeg er taknemmelig for at jeg har mødt min dejlige, sjove, udfordrende, omsorgsfulde, fjollede, kærlige mand. Som jo også samtidig er den mest omsorgsfulde, sjove, og kærlige og fjollede far til vores tre piger. Manden som jeg kan stole 100% på, som udfordrer, bestemmer, snakker, snyder når vi spiller spil, som kan få mig helt derud hvor jeg eksploderer, men som også kan holde mig ud, med mine fjolletheder, særegenheder, og min historie, som jeg kan se mig selv sammen med resten af mit liv. Jeg elsker at snakke med ham, han giver mig det modspil jeg har brug for - og jeg kunne ikke forestille mig at leve uden ham.
Det var de to ting i det nære, min hverdag der betyder aller mest. Så er jeg også taknemmelig for, at jeg har en skøn familie, jeg er taknemmelig for jeg har en sød mor, en dejlig stedfar, en god far, og nogle gode, sjove og udfordrende (på den gode måde, forstås) søskende - mine bedsteforældre, jeg er taknemmelig for at vi som familie fungerer - der er harmoni, og vi kan have det sjovt sammen. Vi vil hinanden det godt. Og det er jeg taknemmelig for. Så min familie som helhed, hver og en - betyder noget for mig, og min lille familie, som jeg er taknemmelig for.
Jeg er taknemmelig for at vi er sunde og raske, at jeg har et godt og fleksibelt arbejde, at vi er glade sammen og at vi har en økonomi der hænger sammen, så vi har råd til at gøre hvad vi har lyst til - stort set.

Det er rigtig dejligt at være taknemmelig - men jeg skal huske at være taknemmelig, for det er ikke altid jeg kan se, alle de utrolig fantastiske værdier jeg har i mit liv. Det handler om overskud, om at stoppe op - om at reflektere, og tænke over alle de enormt berigende mennesker jeg er omgivet af - og være taknemmelig for at vi - selvom livet engang imellem raser forbi os med mindst 110 i timen, eller vores nattesøvn bliver afbrudt af tre trutter der synes de sover bedre i vores seng, eller vi synes nu skændes de (og vi) alt for meget - så er der så uendelig meget vi kan være taknemmelige for. Det handler om - for mig - at åbne for tunnelsynet, og stoppe op, så jeg kan se - hele billedet i fuld farve, for jeg så meget jeg er taknemmelig for.

Kommunalvalg for 4½ årige

Hvorfor hænger manden der? Hvad hedder han? Hvad hedder hun? var spørgsmål Storemusen stillede den anden dag, da vi cyklede til svømning.

Det handler om kommunalvalget - men hvordan forklarer man lige et kommunalvalg til den 4½ årige in da house? Her kommer min forklaring: at de folk der er på plakaterne de vil gerne bestemme. De vil gerne være noget der hedder borgmester. Når man er borgmester, må man gerne bestemme - hvor mange børnehaver der skal være. Hvor mange børn der skal være på stuen... Man må gerne bestemme hvor mange voksne der må være på hver stue, og man må og vil gerne bestemme rigtig meget. Man vil bestemme hvor mange skoler der skal være, hvor mange børn der skal være i klasserne og.så.videre. Ting som en 4½ årig kan forholde sig til. Så blev det ligesom sat på plads, så nu mangler vi bare at snakke om hvor vigtigt det er man stemmer - men det tager vi lige om nogle år :)

Resten af cykelturen snakkede vi om hvad hedder han - hvad hedder hun. Og at nogle af de damer og herrer havde vi altså set tidligere på cykelturen.

Så nu er den på plads - og jeg har endda sat mit kryds (omend jeg ikke er helt tilfreds, for det var dæleme svært at finde det helt rigtige sted at sætte sit fine lille kryds, eller sine fine krydser) - men nu er det gjort, det gjorde jeg igår, på biblioteket. På en søndag, jatak, det er virkelig service :)

Mindfulness udfordring #10 - hiv stikket ud

Unplug - at trække stikket ud

Udfordringen igår, søndag...

Ja, at trække stikket ud, den udfordring gav jeg mig selv i går, fordi jeg fik den. Jeg trak stikket på min Iphone, slukkede for netforbindelsen - det trådløse, det mobile netværk, men lod den ellers stå åben for opkald (iøvrigt kom der ikke ét...) men alt andet blev slukket fra kl. ca. 10 til 19, til efter pigerne blev puttet. 

Jeg har jo gennem længere tid trænet mit nærvær (også før denne udfordring) hvor jeg bevidst har logget ud af FB og heller ikke fastholdt ALT på insta - men været i øjeblikket i stedet. Nydt øjeblikket. Primært fordi jeg synes at det internet tog vældig meget opmærksomhed fra pigerne og manden når vi var sammen i weekender og om eftermiddagen. Og det blev endnu mere tydeligt, hvor jeg igår tog en aktiv beslutning om at lukke telefonen for al internet-forbindelse. Der var heller ingen forstyrrende mails eller andet der tager min opmærksomhed fra snakke, lege eller samvær med pigerne eller manden. 

Først føltes det ret så underligt, og også ret så skræmmende hvor mange gange jeg faktisk tænkte over denne udfordring, blev mindet om det, og reflekterede - var henne og kigge, klikke og tænke nårgh nej, det er jo ikke nødvendigt - jeg kan/vil/må jo ikke. Den følelse har jeg ikke haft før - ihvertfald ikke SÅ udpræget... (når jeg bare havde logget ud af fb. men uden at gå helt offline med telefonen). Altså det er jo ikke fordi jeg har hængt på min tlf - og bare set på den h.e.l.e. tiden før denne udfordring - men lige pludselig med denne udfordring blev det hele mere virkeligt. alvorligt. udfordrende. og endeligt. Så her var jeg nu og blev på den mest ubehagelige måde opmærksom på h.v.o.r. mange forstyrrelser der er i vores lille familie. Så jeg besluttede at fortsætte med denne øvelse, fordi jeg vil, fordi jeg synes det er vigtigt at kunne unplugge, for det handler om at slukke, lukke af for forstyrrelser (arbejdsmails kl. sent - eller om søndagen - eller noget - som forstyrrer mig i at holde fri...), så vigtig er jeg altså heller ikke ;)  

Og virkeligt.alvorligt.endeligt. blev det i sidste ende også, for jeg tager altså udfordringen med mig - om eftermiddagen vil.kan.må. jeg være tilstede (hvilket jeg egentlig også er - men nu bliver det på en måde mere alvorligt...). Det trådløse net - det mobile netværk slukker jeg altså når jeg kommer hjem...over and out herfra - nu må jeg arbejde - sidder nemlig i lyntoget på vej til provinsen, looooong day ahead - det skriver jeg om senere, meget senere - for der sker ting og sager, som ikke skal ud i blogverdenen endnu... Hvoromalting er - så ønsker jeg dig en herlig, nærværende, frisk mandag :) 

Sprogudvikling for 2½ årige

Der er virkelig fart på sproget herhjemme - Storemusen er med i et 'fart på sproget' forskningsprojekt i børnehaven - det er vi vildt glade for - det starter i næste uge, hvor børnene træner sprog i bitte små grupper sammen med én voksen - de er blevet testet på alle ledder og kanter, og vi har udfyldt et spørgeskema online om vores læse og samtalevaner hjemme. Jeg er meget spændt på hvad det batter - men indtil videre har Storemusen fået styr på hvad der rimer så når man siger noget, kan hun sagtens finde på at finde et rimende ord. Samtidig har de arbejdet med rim og remser over i børneren :)

Nå men dette indlæg skulle egentlig ikke handle om storemusens sproglige udvikling - hun ønsker sig iøvrigt LEGO Fjends i julegave. Meget sødt, så det bliver ikke lige rettet [gad vide om det er i 'fart på sproget' ånden... nok ikke - men pyt skidt, som vi siger herhjemme]

En kasse fuld dejlige piger (og en masse tøj, bamser osv)

Tiller og tuller udvikler sig med kæmpe skridt sprogligt lige for tiden, og man skal passe på med ord som hundelort der glædeligt bliver gentaget og råbt ud hvis man [tiller og tuller] kan se sit snit... Ellers der kommer ord som 'melp mig' [hjælp mig] når der er noget der ikke rigtig lykkes - eller en historie om den lille hembega [mariehøne] - eller når Dinnæ [som Matilde kalder sig og bliver kaldt af Ida] skal fortælle hvad Ida laver: Dow dodt Ida nu dow [sov godt Ida, nu sove] som Ida så gør (lægger hovedet på bordet) og Dinnæ siger 'Ida dower her boar'.

Eller når vi sidder og maja [maler] - og Dinnæ siger: Ma daja dor bywmanadine - som oversat betyder mig tegner stor flyvemaskine - eller når de ser en mandahiine [mandarin], bamde [bamse] eller er sultne Ma dunden og når det sker undervejs mens vi er på tur ikke kan gå længere for ma dunden.

Det er sjovt, hvordan de bliver mere og mere børn og mindre og mindre babyer - tiden flyver, og jeg har lige sorteret alt tøj i str 92 ud og sendt det videre til anden tvillingemor. Nu har de tøj på som jeg rigtig godt kan huske, Storemusen løb rundt i... hvor vildt er det lige?! Pigerne er begyndt at lære hvordan man klipper med saks - klistre - lege med perler - og 'basteln' som vi siger herhjemme [klippe og klistre oversat for ikke tysk-talende-med-blog-læsere]... Så der sker ting og sager med pigerne, og jeg er så taknemmelig for at de landede i vores lille familie :)

God fredag derude - nyd solen!

Mindfulness udfordring dag #7 - en kop kaffe

Mindfulness handler jo om bevidst nærvær, som jeg har skrevet om før - formelle meditationer, og det bevidste nærvær i fx mit samvær med børnene, manden eller andre. Det er der mindfulness har gjort en stor forskel i mit liv. Der er også andre steder - det kommer jeg sikkert til senere i andre indlæg - hvis jeg har lyst til at dele - for meget mindfulness er meget personligt, for mig.

Men det handler også om at være tilstede når man fx spiser - spis et æble mindfuldt, eller en rosin (som vi gjorde da jeg gik til mindfulness). Det er en rigtig, rigtig god øvelse i at være nærværende når man spiser. Så gårsdagens udfordring var:

Kaffe må der til i rigelige mængder når man er småbørnsmor til tre skønne trutter
#kaffekanmanoverhovedetdrikkedetmindfuldtnårmanvirkeligtrænger?!?

For mig er både den formelle og uformelle træning vigtig, men den uformelle træning - fx spise et æble mindfuldt, er den der er sværest at huske - eller praktisere. Bruse mindfuldt er en anden øvelse, jeg laver af og til, når jeg har ro til det [og der ikke er små trutter inde på badeværelset, der hiver i forhænget, råber mor, eller laver andre ulykker der involverer vand på gulv, toiletpapir hiven af rulle eller noget]- mærke vandet på kroppen, høre lydene når vandet rammer kroppen, hovedet og mærke vandets varme - lægge mærke til vandets baner på kroppen, og den slags. Uden (!!) at tænke på andet end bare vandet. Opfatte tanker, som kommer og går, som skyer på en himmel - skyer der driver væk, og lade tankerne flyve med skyerne uden at gå ind i dem...

Gårsdagens øvelse kræver ro - ingen børn - ingen mand - ingen der kan forstyrre mig og mine tanker, så derfor laver jeg øvelsen nu hvor jeg har afleveret børnene og manden er på arbejde - og inden jeg starter på arbejde her hjemmefra :) Så here it goes....

tage stempelkanden frem - mærke, røre og snuse, 

hvad mon den dufter af?

kaffe - kaffe må der til - snuse, glæde sig til kaffen,

 jeg trænger kan jeg mærke, 

det er min første kop kaffe, jeg har virkelig set frem til den! 

Glæde!

kaffen skal males - kværnen må tages ud af skabet, hvad mon den dufter af? 

Kaffe, men den dufter sur -

 egentlig sjovt, 

den dufter surt, tænker jeg.

2½ skefuld kaffebønner i kværnen, mon det er nok, tænker jeg? 

Bønnerne dufter, posen knitrer, 

bønnerne dufter ligesom kaffekværnen lidt syrlig.

Koge vand - fylde vand i EL kæddel - 

høre lyden af vand, mærke overfladen af kæddel, og tænde for den.

Andre tanker dukker op - her roder - 

nå, nej, jeg skal lave kaffe, tænke på kaffe og 

lade tankerne flyve.

Male kaffen.

Kaffekværnen er ved at gå i stykker, 

den slukker ikke altid - 

igen tanker om vi må købe en ny - 

lade tankerne flyve - 

det er kaffen det handler om.

Dufte til de malede bønner - de dufter lidt mere af kaffe end bønnerne.

 Vand på bønnerne, duften af ny kaffe er skøn, 

snuse til dampen, glæde sig til kaffen.

Lade kaffen stå og trække, 

tankerne dukker op om arbejde, 

undervisning i næste uge - 

men skubbes væk - 

det er jo stadig den kop kaffe det handler om - 

jeg skal arbejde senere.

Se på kaffen når stemplet trykkes ned - små bobler, og 

kaffens bevægelser under stemplet lægger jeg mærke til - 

ENDELIG må jeg hælde kaffen op - duften af kaffen i koppen, men den er jo stadig for varm - 

vente, se, 

lade tankerne flyve, mærke ryggen der værker, mærke mig selv, glæden til at drikke kaffen, jeg trænger!

Den første mundfuld - nyde, smage, smage igen, dufte, se bevægelserne af kaffen i koppen, 

langsomt nærmer jeg mig bunden,

dufter undervejs, smager - mærker - 

lader være med at gå ind i alle 

de tanker der undervejs dukker op - 

lader den flyve, ligesom skyer på himlen. 

Og vender tilbage til kaffen i koppen.

kan se grumset - der laver mønstre, kan mærke hvordan kaffen virker, jeg er frisk(ere) - 

Man kan godt drikke kaffe mindfuldt når man virkelig trænger men det er svært, for det kræver at være bevidst om ikke at hælde den i skrutten og holde igen, også selvom man trænger...

Mindfulness udfordring #4 - min krop

Jeg er en dag bagud - hovski - dette er faktisk gårsdagens udfordring - men jeg tænker pyt - for jeg har brugt tiden på at tænke (lidt) ihvertfald... Og for mig tager det altså lidt tid at få mine mindfulle tanker ned på bloggen. Sådan må det være!

Nå men gårsdagens udfordring var så:

Udfordring ’hvordan behandler du din krop’  – kræver nærvær – kræver tilstedeværelse i nuet, og kræver at jeg faktisk lige stopper op, ihvertfald hvis man vil behandle den [kroppen] godt, og lytte til hvad den har behov for...lytter en ekstra gang efter ’jamen hov, er dette sult, tørst eller hvad er det egentlig?’. Det stikken i ryggen – er det ømhed af den gode slags, eller er det ømhed af den dårlige slags. Kan min lækkersultenhed måske tages med at hælde en ½ liter vand i skrutten, og er sliksultenheden et reelt behov, eller er det et råb om andet fra mine tanker?!

Jeg er egentlig helt grundlæggende god til at lytte til min krop – men det er ikke altid jeg hører hvad den fortæller mig. [sjovt jeg kan trække en parallel til mine børn - der heller ikke altid hører helt HVAD det er jeg siger) Enten fordi jeg ikke har lyst (lidt ugidelig teenager er man vel altid…), fordi jeg ikke har tid til at stoppe op og mærke rigtig efter, og det så er nemmest at følge vanen, jamen jeg plejer jo at være sulten eller ikke træt, eller træne på dette tidspunkt… eller fordi jeg godt ved hvad det egentlig betyder, når foden ikke rigtig makker ret – men jeg alligevel tager ud at løbe, for jeg trænger virkelig til motion. Så i dette tilfælde ville kroppen nok sige - hey din dovne paddehat - lytter du overhovedet til hvad jeg fortæller dig, tag nu og LYT - l.y.t. til hvad jeg virkelig siger, vær nu tilstede, og lad være med at køre total på automatpilot... 

Hvis det var så let havde jeg vel for længst smidt de (få) ekstra kilo som jeg virkelig gerne vil tabe? Hvis det var så let, ville jeg vel egentlig tage ud at svømme i stedet for at løbe? Jeg ved jo godt hvilke konsekvenser ’ikke lytten’ egentlig har.

Men jeg kan godt mærke, at i dag, hvor jeg har gjort mig umage med at lytte lidt ekstra – være årvågen – nærværende overfor mig selv, min krop osv… og netop derfor lyttet en ekstra gang, jamen der får jeg drukket mere, besluttet mig for at ringe til fyssen, drukket endnu mere vand, mediteret 4 minutter for jeg havde lige lidt tid -  så idag tror jeg min krop fortæller mig ' hey, du søde - det gør vi lige i morgen igen, ing? For du havde det også selv bedre. Det kunne vi begge mærke, så det er en aftale ik?!' Så  - ja, vi prøver igen i morgen :) God - nærværende - tirsdag aften derude!

Ville jeg så have gjort det uden denne challenge – nope, ikke rigtigt – for vanen er en god ven for mig – plejer lever i bedste velgående. Men det er vel også meningen med at udfordre sig selv af og til - at gøre noget som man ikke plejer, for det er der jeg (selv) flytter mig mest...

Omsorgsdag for og med Storemusen

De sidste arbejdsuger har været noget hæsblæsende - jeg har arbejdet meget, sovet på skolen en enkelt nat, arbejdet lidt mere og været meget lidt tilstede her hjemme. Guleroden har hele tiden været denne uge, hvor jeg kun skal undervise fire - som i F.I.R.E. timer. i morgen :) Så denne uge arbejder jeg stort set hjemme, forbereder undervisning, og lidt ph.d. tid bliver det forhåbentlig også til - så ren win win.

Nårgh men idag var så planlagt som afspadsering - omsorgsdag til storemusen og mig. Hun er igen - ligesom sidste år efterårstræt, og positiv opmærskomhed er igen på agendaen. Det fik hun så idag, hvor vi først aflevererede to glade trutter i børneren og selv kørte med stog ind til frisøren i gammel by, for at blive klippet begge to. Først skulle vi dog ind med stog - og lad mig sige det sådan - det kører da nu, men på Holte station, blev vi bedt om at skifte og frem og tilbage - Hvorfor skal vi skifte tog, hvorfor er toget i stykker, hvorfor skal vi vise billet, er det vores nye tog, skal vi skifte tog her - er det vores tog, hvorfor kører det her så hurtigt - hvornår skal vi af og.så.videre.  Man skal høre meget inden ørerne falder af - men hold fast hvor har vi hygget os. På Flintholm station så storemusen et metro tog, og vi aftalte at vi senere ville prøve at køre med sådan et tog.

Omsorgsdagskonceptet her hjemme er tit sådan at den der får omsorgen må (næsten) selv bestemme hvad vi skal bruge dagen på. Så Storemusen sagde café og køre tog (frisøren havde jeg bestemt, for vi trængte begge).

Så vi kørte tilbage til Flintholm og fandt et metrotog ind til byen, og sad helt foran. I et stykke tid sad hun helt stille og kiggede ud. SÅ kom spørgsmålene: Kører vi baglens? Da hun opdagede ingen styrede toget (jeg tror hun tænkte, at togføreren sad bagerst i toget) Hvem styrer toget? Dem der sidder og styrer toget, sidder i et rum langt væk og styrer togene (mit lidt (?) mærkelige svar på det spørgsmål... Jamen, kører de aldrig galt? Når ingen styrer toget, må man køre galt? Må tanken have været... Hvordan kommer man ind i toget [når man står på en station under jorden]? Når man sidder i toget og ser ud på stationen, kan man ikke se at dørene åbner sig og man kan komme ind og ud af toget... Hvad er der over tunellen? Hvorfor kører vi under jorden? Når man så graver et hul så kommer man ned til tunellen, sagde storemusen - ja, og over os er jord, huse og veje, sagde moren

Vi tog metroen ind til Magsin, og spiste boller, drak cappuccino, saft og spiste kanelsnurrer, købte huer til hele banden - og kiggede på alle de ting man kan ønske sig, når det nu snart er jul - for der er jo også en BR ved børnetøjet - meget praktisk, eller?!? Men kigget fik vi på barbier, spil, hello kitty, udklædningstøj, og så meget mere dejlige legesager som man kan ønske sig!

Turen hjem foregik igen i stog, og vi nåede også lige et kort hvil på sofaen inden de to små trutter skulle hentes.

Det er lige netop når jeg holder fri med et barn ad gangen jeg kan se, hvor store mine piger bliver - hvor dejligt det er hun nu snart er 5, men også hvor vildt det er at hun engang var lille-bitte, og hvor længe siden det egentlig er. Men snakke om førerløse tog, hendes glæde over at skulle holde fri alene, og hendes varme hånd i min - hele dagen - er noget af det bedste ved sådan en dag, Så årgh, jeg glæder mig allerede til den næste omsorgsdag - for jeg trænger :)

Min store pige på Meyers Deli i Magasin 

Mindfulness Udfordring Dag #3 - siddende meditation

Todays challenge: do a 10 minute sitting meditation

tjek

Formelle meditationer - siddende med en guidet meditation i ørerne - hvor, hvordan, hvorfor i en travl hverdag? 

Hvor?

Da jeg 'gik' til mindfulness sidste vinter lovede jeg mig selv jeg ville udnytte pendlingstiden til at meditere - at meditere til eller fra arbejde synes for mig en rigtig god løsning. jeg skrev det faktisk ned i min lille mindfulness notes bog. Det [altså en god løsning og meditere til og fra arbejde] er det også stadig en rigtig god løsning - men jeg får det bare ikke gjort regelmæssigt, og det er jo ikke fordi jeg ikke kører tog hver dag ... For mig handler det om at blive mindet om [og huske], hvor godt mindfulness gør mig i hverdagen, hvad det gør af gode ting for mig - og så komme tilbage til en rutine, hvor jeg simpelthen ikke kan lade være.  For mine meditationer hjælper mig til at finde energi til at komme igennem eftermiddagen, eller koble fra, efter en anstrengende undervisningsdag i provinsen. 

Hvordan?

Mine siddende meditationer (når jeg altså laver dem) foregår altid med en guidet meditation i ørerne - jeg fik en CD med fire forskellige meditationer, da jeg 'gik' til mindfulness - siden hen har jeg downloadet to forskellige mindfulness apps 'iMindfulness' og 'Mindfulness' som hver især har forskellige korte og længere meditationer. Når jeg laver mine formelle guidede meditationer er det rigtig vigtigt for mig - at jeg bliver guidet på den helt rigtige måde - en behagelig stemme, ikke for meget snak, ikke for lidt snak, og så igen en behagelig stemme, der med jævne mellemrum griber mig i, at mine tanker har taget over, og at jeg fører dem venligt tilbage til åndedrættet, og lige registrerer hvad det var der fangede mine tanker... Derudover har jeg fundet nogle gratis meditationer på YouTube, og hos MindfulHouse. Samtidig har jeg lånt John Kabatt Zinns bog 'Lev med livets katastrofer' på biblioteket, primært fordi jeg lige vil snuse lidt i den inden jeg køber den selv, og for at få lidt mere inspiration - for det er særligt inspirationen jeg mangler i hverdagen. Ligesom jeg også lånte 'Mindfulness for forældre' som lige giver lidt ny input i min hverdag. For jeg har fundet ud af, at 'at læse om mindfulness' hjælper mig igang, holder mig fast i at have en meditationspraksis. 

Hvorfor?

Fordi som jeg skrev oven for - mindfulness gør mig godt - det sorterer i mine tanker, følelser og kropslige fornemmelser, når jeg 'timeglas' mediterer - det giver mig en ro, jeg ikke kan finde på andre måder, det giver ny energi, jeg kan koble fra, og (af og til) falde i søvn - til body scan.