tirsdag den 6. december 2016

I december vil jeg...

Godt og vel seks dage inde i december er det vel på tide med en bette december liste. 

Jeg holder virkelig af december. Elsker nisseri og hygge. Samtidig er december også den mest fortravlede måned i mit år. Jeg underviser. Der er masser af arrangementer og ting jeg gerne vil nå. For min og børnenes skyld. 

Så i min december vil jeg passe på mig selv og min lille familie. Jeg trænger. Meget. 

Energien er kun til meget lidt for tiden. Jeg holder arbejdsskruen i vandet efter bedste evne. Samtidig har jeg brug for at bruge den sparsomme energi i kroppen efter en dag på job til offline tid og genoplade batterierne. 

Derfor skruer jeg ned for indlæggene her i december for at vende tilbage med fornyet energi når jeg er klar. 

Glædelig december derude. 

onsdag den 30. november 2016

Lidt om min november...

Min november har været ret intens - igen plus på flexen så jeg nu er oppe på tre fulde dage plus. Det blir vidst i ikke problem at få flexen op på 32 timer der giver mig min fjerde sommerferie uge i 2017. 

Min november har været hæsblæsende fordi
• Undervisningen startede
• Jeg har haft mange mange bolde i luften
• Jeg har forsøgt at bevare overblikket og roen hjemme. Mit nye mantra efter arbejde er derfor nu jeg GIDER ikke at have travlt med noget som helst - så alting foregår i et tempo hvor alle kan være med.

Men heldigvis har både den tredje sidste og den sidste dag i november været god ved mig - for jeg har været på tur både i mandags og Idag. Med mine studerende. 

 
Og det er noget jeg sætter umådelig meget pris på 


Og så er jeg blevet faster for tredje gang. Og så har jeg holdt hele dage med møder og så er Nissen flyttet ind :) og så og så og så meget meget mere som jeg fortæller om en anden dag. For nu skal jeg virkelig slappe af og drikke en bette rom for jeg trænger :) god onsdag aften derude. 

fredag den 25. november 2016

Lidt om novembertristesse eller mangel på samme

På min novemberliste i år havde jeg kommet til at skrive jeg virkelig ikke kan lide november. Jeg har også ved flere andre lejligheder (fx i november sidste år og året før og året før) kommet til at pippe op om at november ikke er min kop te. 

Heldigvis var der nogle gode læsere der venligt men alligevel ret eftertrykkeligt fortalte mig at det var da helt og aldeles spild af tredive gode dage. Tak for jeres tanker og løftede pegefingre ;) 

Det med spild af tredive gode dage er så rigtigt at det er svært at argumentere imod så jeg tænkte det var jo et forsøg værd (og måske på høje tid) at revidere min lidt semi negative november holdning
 
Og det lykkedes faktisk meget godt hvis jeg selv skal sige det.  November er ikke længere en hade måned. Den er nu bare en måned. Måske ik en som kommer på listen over top tre måneder jeg holder mest af. Men er heller ikke længere på en kedelig sidste plads. For sidste pladsen findes ikke længere. Det er jo spild af dage. Og måneder. 

Min Opskrift har været at være taknemmelig for al den sol der har skinnet i november. Og glædes over solskinstimerne. Og komme ud i dem så meget et fortravlet arbejdsliv tillader. Gråvejret har stadig været der. Og jeg har haft en dag spm jeg helst ville ha tilbragt under dynen da jeg savnede den idylleriske forstad nok så vederstyggeligt. Men kaffe og løbesko og en lang løbetur kunne kurere det savn. 

Kaffe og løb har i det hele taget været temaet for min november. Og måske også opskriften på at få den tristesse til at forsvinde. Jeg ved det ikke men her er ihvertfald et billede fra dagens frokostløbetur 


torsdag den 24. november 2016

Lidt om mit pendlerliv

De sidste fem år har jeg pendlet fra "hjem" til "arbejde" i forskellige retninger i forskellig intensitet og med forskellige transportmidler. pendling har altså været en del af min hverdag i rigtig lang tid. Med andre ord. Det er rigtig lang tid siden jeg bare har kunnet hoppe op på cyklen og køre hjem. Når folk siger savner du ik det her med at kunne cykle hjem siger jeg egentlig mest tjoehnjae...ehrm nej...

Mit pendlerliv har budt på utallige ture over Storebælt. Det var da jeg pendlede til provinsen fra idyllerisk forstad. Så skiftede jeg job og kunne skifte lyntog ud med bil eller S-tog. Det var en utrolig lettelse for hele familien. 

Da vi flyttede fra idyllerisk forstad til BSV (byen ved sundet) købte vi en bette bil til mig. Jeg kan ikke komme fra byen ved sundet og i skoven uden st det tager flere timer. Og flere forskellige transportmidler. Det går ikke. Jeg nyder min tid i bilen. Det er vildt hyggeligt. Trafikkø gør mig ik så voldsom meget. Jeg har efterhånden fundet ud af hvilke tidspunkter jeg skal køre udenom. Der er altid kaf' i bilen om mogenen. Og P1 i radioen. Så er der ik så meget der kan gå galt ;)

Når jeg skal ind til byen tager jeg toget. Det fungerer så fint. Det er luksus at hoppe på tog slå computeren op og ordne arbejdsting undervejs. Sådan en god halv times tid. Man kan virkelig få nogle småopgaver fra hånden på en halv time. Man kan også høre radio eller strikke eller bare kigge ud af vinduet. Og gøre ingenting. Som regel har jeg den regel at jeg skal arbejde en vej enten ud eller hjem. Nogen gange begge veje (den model vælger jeg ret ofte for tiden. Der er rigtig meget på mit bord pt) 

Møder jeg sent og kan jeg køre uden om myldretiden er jeg begyndt at tage bilen. Det gir en anden følelse af frihed men især hjemturen går noget hurtigere. Er klokken mange (som den var igår da undervisningen sluttede - kl 17) er det umådelig rart st kunne klemme sig bag rattet og køre hjem. 

Men egentlig foretrækker jeg toget. Primært fordi det er godt (bedre) for mijøet og fordi jeg kan stirre ud ad vinduet efter en lang dag. Og for st komme tilbage til det med cyklen og at komme hjem. Så er det eneste tidspunkt kr jeg virkelig savner at bo tæt på arbejdet når vi er til fest. Der er det umådelig irriterende altid at skulle tænke toget med ind. Der lige der gad jeg godt at kunne cykle hjem...


tirsdag den 22. november 2016

Lidt om twinse-kærlighed


Igår aftes tog jeg dette billede. Pigerne sad i vores seng mens jeg gik i bad og Storemusen læste bog for mig. 

Efter først at ha diskuteret hvem der skulle sidde med ipadsi i et stykke tid, og næsten komme op at skændes om det blev de enige om at den skulle ligge lidt på hvert ben - sådan ca halv halv agtigt - så satte de sig tilrette. Sådan her. Op ad hinanden. Med fødder der er i kontakt med hinanden. For det fysiske - altså den nære kontakt med hinanden - som de gennem hele deres liv har haft, først i maven, så i tremmesengen, så gennem et sprog og lyde ingen andre end dem selv ha kunne forstå og siden hen gennem sprog og leg. Men deres bånd er også altid kommet til udtryk når de har skulle dele pladsen foran tv'et. Helst op ad hinanden. Gerne med arme eller ben slynget ind i hinanden. 

Jeg elsker at se hvordan de er knyttet til hinanden. Det rører mig helt dybt inde i mit hjerte. Sådan for alvor. Og jeg håber virkelig for dem at deres relation og forhold til hinanden er noget der varer ved og opbygges helt op i deres voksen liv. For hold fast hvor må det være rart altid at have en tryg base ved sin side. Som man kan regne med og stole på. Som ved hvordan men har det og kan forstå en. Også helt uden ord. 

mandag den 21. november 2016

Lidt om undervisning og sån....

I dag starter anden halvdel af efterårssemesteret og det betyder at vores kursus starter i eftermiddag.

Jeg glæder mig rætti rætti meget. Faktisk. Jeg sys undervisning er sjovt, udfordrende og udviklende. Det gode ved mit nye job som jo sket ikke er nyt mere (når man har været der i plus to år kan man ikke tale mere om nyt job...) er jeg stadig får lov til at undervise. Jeg har ansvar for et kursus plus et lille niche-fagområde. Og så er jeg også blevet bachelor-projekt koordinator...

Ja, jeg smykker mig med titler ;)

Men vigtigst af alt - er faktisk - at hvor jeg på gammelt job kun underviste, vejledte og førte vores studerende op til eksamen (og var på tur, ret ofte faktisk) har jeg her på "nyt" job også gang i udviklings, evaluering og lidt forskningsarbejde.

Den kombi er jeg svært tilfreds med.

Jeg skal ikke ud og undervise fuld tid igen. Det gider jeg ærlig talt ikke, for så mangler jeg alt det andet sjove, som projekterne giver mulighed for. Men samtidig "betaler" undervisningen også halvdelen af min tid (lig med jeg ikke skal finde financiering for den del af min tid...) - sådan er det at være ansat på Universitetet. Find dine egne projektmidler, eller skrid (ikke formuleret sådan, men sådan er realiteten når basisbevillingen falder igen og igen). At kun dem med projekter og fuld financiering får lov til at være her.... Det er både fedt men kan også være virkelig stressende, at man skal bevise sit værd, tænke projekter - få nye ideer - nye forskningsprojekter hele tiden (mere eller mindre ihvertfald) Tænke frem - hvad har jeg af midler fremadrettet - hvornår skal jeg have nye projekter. Så jeg ikke er underfinancieret. Det går nok i en periode, men jo ikke altid.

Det er ikke noget jeg tænker til dagligt, men af og til fylder det mere end andre gange. Lige nu fylder det mere igen - og det er ikke fordi jeg er underfinancieret, men undervisningen giver mulighed for at læse artikler, og når jeg læser artikler får jeg ideer til nye (egne) projekter. Og lige det - er det fedeste ved mit job, og argumentet for jeg ikke skal tilbage til fuld-tids-undervisning. At jeg kan tænke projektmageri ind over undervisningen eller omvendt. Det er lige derfor jeg har fundet min hylde her (det troede jeg også med gammelt job, se lige her...) - men hylden sidder helt rigtigt, indtil videre ihvertfald :) og det er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for :)


Glædelig mandag derude!


søndag den 20. november 2016

Lidt om en alt for kort weekend.

Idag på vej hjem fra folk og røvere spurgte jeg pigerne hvad de gerne ville ha med på madpakken i morgen

Eeeeejjjjj er det allerede mandag i morgen. Vi bil holde fri sammen med dig var svaret. 

Weekenden har med andre ord igen været aaaalt for kort og hverdagen kalder igen. Eller hvis man nu skulle vende det om - vi må gøre hverdagen lidt mere hyggelig de næste uger indtil ferien og se om der ikke kan snige sig nogle korte dage ind så vi kam får hygget igennem på den måde. 

Jeg elsker at bruge tid sammen med mine tre trutter og manden min. Jeg elsker der bare er tid til at være sammen og finde ud af hvad man har lyst til sammen. Weekenderne er særlig gode til den slags. For i hverdagen er der alligevel  en del praktisk der skal ordnes... 

Weekenden der netop er ved at slutte har bidt på tre rætti gode ting. Igår fik vi besøg af farmor - virkelig dejligt og super skønt. Vi svømmede i går eftermiddags og Idag tog vi til Bellevue for at se Fok og røvere. Jeg kan godt fornemme at femte gang er ved at være nok (i et kedeligt voksen perspektiv) Måske vi skal holde en bette pause næste år. Eller finde en anden ny juletradition. For når vi har ser flok og røvere kan det bli jul og vi kan holde jul med ro i sindet. Tænk den Forestilling har kørt i 35 år. Det er vildt. 

Nu er der absolut ro på bagsmækken. Alle trutter sover og har gjort det i et godt stykke tid. Jeg vil kaste mig i sofaen om ganske snart. Inden vil jeg dog lige ordne et par praktiske gøremål. For så kan min uge starte med ro i sindet. 

Glædelig søndag aften derude :) 

Lige inden forestillingen gik igang - vi lytter til Kardemomme melodien :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...