fredag den 30. september 2016

tirsdag den 27. september 2016

Lidt om udfordringer i nye højder

I weekenden var vi inviteret til en gang familie-kom-sammen i det Sønderjyske, all-inclusive - arrangement med overnatning i hytter på campingplads - hygge lørdag - fødselsdagsfejring søndag.

Lørdag pakkede vi vores pakenelliker, (let-pakning, ligesom sidst) - og kørte denne gang uden trailer - mod Sønderjylland. Vi skulle nå både en frokost, og en introduktion til en træklatrebane kl. 13 :) og vi nåede det! Min indre planlægger ville gerne ha kommet tidligere derud, men det gik ikke rigtigt, for resten af familien var ikke helt enig med mig i at hastigheden skulle køres op til "hverdagsmorgen" en dejlig lørdag morgen... men vi nåede det jo alligevel.  Heldigvis kan man sige, for hvor var det fedt at tonse rundt i den trætop-klatrebane, overvinde og tro på at man kan komme rundt fra træ til træ.

Jeg fulgtes ad med mine to mindre brødre (oppe i træerne), og vi havde en fest deroppe - Var sammen "lige som i gamle dage" hvor det bare var os tre, uden påhæng, og familie (ikke fordi det er dårligt med den familie, nogen gange er det bare super rart at have sine brødre helt for sig selv, af ren og skær egoistiske årsager)... Vi prøvede både den grønne og den hvide bane, og efter kaffen blev vi enige om at det var tid til at prøve den røde bane. Den var højere end den grønne, men ikke sværere - man kom bare om på den anden side af slugten, med to/tre lange svæv i svævebaner. Så sjovt, og skægt, når man først lige få overvundet sig selv om at lette bagdelen fra platformen og bare hænge i sele og trisser og glide på tværs af trætoppene, eller at gå hen over forskellige forhindringer der dingler fra side til side i 10 meters højde. Kæft jeg har været øm i musklerne siden søndag morgen...

Jeg må prøve det igen, næste forår, for det var dæleme sjovt. Og det gode ved det hele var, at dagen sluttede på pandekagehuset med giga-fyldte pandekager (eller crepzz, som det ville hedde her over i Kjøwenhavn) og en hyggelig og morsom aften hvor vi fik besøg af ræven (I kid you not) der stjal kagen fra fryseboxen... Og da ikke hele familien var overbevist om, at det passede at jeg havde set ræv slæbende afsted med plastikpose - var jeg mere end glad da brormand og farmand fandt både plastpose, gnavet kage og fad i den nærliggende skov... Men jeg behøver vel ikke at sige, at vi var ved at tisse i bukserne af grin over alle de konspirationsteorier og historier vi nåede at digte over kagen og ræven i løbet af aftenenen :) Således opladet efter en skøn, sjov og underholdende familieweekend, starter vi nu den sidste solskinsuge i september :)




torsdag den 22. september 2016

Lidt om at lave aftaler

Jeg har lavet aftaler med twinsene idag. Aftaler om at vi i fællesskab arbejder på at de begge to kan og har lyst til (!!!) at gøre hvad vi siger. 

Vi er udfordret på den kant for tiden. Lige så idyllerisk som hvores hus og have er lige så meget helvede på jord kan det forvandle sig til i løbet af få split sekunder med to femårige der har en ikke eksisterende hørelse - ifører sig verdens største nej-hat og tilmeld også ofte er jammerlige jammer morgen mennesker. Der lige der blir jeg træt. Som i møg træt som i ved i hvad børn nu tager jeg mit gode tøj og går træt. Vi har forsøgt alle mulige mere eller mindre pædagogiske krum spring for at få dem til at makke ret ;) og nu er sidste trumfkort trukket op ad hatten hvor jeg i aftes ved aftensmaden bad dem begge om at hoste op med nogle ideer til hvordan vi sammen kunne hjælpe hinanden til at komme væk fra diskussioner, irritation og nej-hatte og finde den gode opførsel frem igen. 

Aftalen blev at vi skal minde pigerne om at vi har en aftale. Tuller må vi ikke snakke surt til. Så vi skal minde hende om det før grænsen er nået. Tiller skal vi sige til søde sødeTiller husk vi har en aftale. Det med søde Tiller er vigtigt og en del af aftalen.  

Så nu har vi en aftale alle fire: manden Tiller tuller og jeg. Samtidig putter vi tidligere og Storemusen får lov til at bli lidt længere oppe end trut og prut. Hun er nemlig i en god og positiv fase og er en sand fornøjelse at være sammen med. Det er de to andre egenlig også - hvis det bare ikke var for deres ret så selektive hørelse ;) satser på at aftalen holder længere end bare lige et par dage. Vi trænger til lidt fred på den front! 

onsdag den 21. september 2016

Lidt om heldige kartofler....

Åh ja jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte jeg er simpelthen så glad. For heldige, heldige kartoffel aka mig har igen fået en på opleveren på arbejdet.

Idag havde vi vidensfestival en tradition der er forholdvis ny på mit arbejde. En dag hvor vi kommer ud af siloerne og formidler projekter og kan deltage i workshops på tværs af vores fire meget forskellige uddannelser. Forinden har vi der har lyst budt ind med oplæg så der er blevet sammensat et alsidigt program så der er noget til enhver smag. Fantastisk hyggelig dag! Vi starter med morgenkaffe og brød i spisehuset, får frokost og slutter med kaffe og kage - 

I den forbindelse havde jeg skrevet mig på en kunst workshop med Alfio Bonnano som vi har været så absolut heldige at få op til arbejdet for han skal i løbet af de næste uger lave eller bygge et kunst projekt til ved eller omkring den nye bygning vi netop har taget i brug. 

Og Alfio hvem er han - kunne man spørge. Jamen det er ham der har lavet arken Himmelshøj (inskethotellet og alle de andre kunst ting på Amager fælled) han har lavet noget på Lousiana. Han har lavet kunst alle mulige steder i verden. 

Workshoppen gik ud på at han fortalte om sit arbejde. Om sin måde at se natur og kultur på. Om sin måde at arbejde med naturmaterialer på. Om sine tanker bag nogle af projekterne. Og hold nu op det var dybt rørende at høre om kunst natur og samspillet mellem de to elementer her til formiddag. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i området mærke naturen - og sanse den. For at finde steder og inspirere til vores kunstprojekt  Jeg var helt høj! Da jeg kørte hjem. Sikke en heldig kartoffel jeg er. Når jeg får lov til at opleve og bli inspireret af personer som Alfio Bonnano. WOW!!! 

mandag den 19. september 2016

Lidt om det med huset...

Hvor hurtig kan man egentlig vænne sig til "nyt liv - med hus og have"?!? Jeg har funderet lidt over det med haven før - lidt om rhododenron, lidt om andre hus og have tanker... Så hvor hurtigt kan man vænne sig til nye rammer og nye omgivelser?! Hurtigt - åbenbart, meget hurtigt - det er både de små og store ting der gør forskellen for os :) For det at vi nu har hus og have har gjort underværker for vores familie. Vi er landet, lige præcis som vi skulle - og det føles så rigtigt, som noget kan føles rigtigt. ...her lidt eksempler #jegersåtaknemmelig

Når vi nu har vores egen vaskemaskine som vi selv har valgt (til forskel fra tidligere, hvor vaskemaskinen var en ultra-billig-skrammel-sag, som bare vaskede, og vaskede, og vaskede...) - hvor man selv kan vælge om den skal vaske super hurtig (og bruge mere vand og strøm) eller super øko, med mindre vand og mindre strøm. Jeg kan vælge at tidsindstille den - så den er færdig når jeg kommer hjem - og tøjet er klar til at hænge op. Perfekt bette feature, sys jeg!

Og vaskemaskinen har også lys - særlig smart når man skal se om man nu virkelig har tømt tromlen...


At vi nu kan sidde ude i udestuen, og udnytte solens sparsommelige varme - og alligevel spise frokost, eller aftensmad, eller eftermiddagskaffe ude.

Det her skete fredag eftermiddag - strik, kaffe, sol, benene oppe - jeg har ikke brug for meget mere :)


At vi har frugttræer der bugner af æbler og pærer, og jeg kan bede pigerne om at plukke lidt frugt til madpakken, og vælge lige det de gerne vil spise (enten pære eller æble)

At manden og jeg kan sidde ude ved bålet om aftenen, snakke og snakke og kigge på bål - det bliver jeg aldrig træt af.

Bålkærlighed


At vi har plads nok. Plads til fjernsynsstue i kælderen. Plads til at invitere gæster og i det hele tage bare plads. (Til forskel fra tidligere, hvor vi boede tæt - i en ret pakket lejlighed, for kælderen var klam, fugtig og ikke lavet til at opbevare ting i, ihvertfald ikke hvis man havde en forventning om at bruge dem igen...)

Nogen gange venter jeg på at der er nogen der vækker mig, og fortæller det hele bare er en drøm. Men det er det ikke - det er rigtig nok. Huset er vores (ok, mest bankens) - og det er sørme dejligt. Jeg er så taknemmelig! Virkelig, virkelig taknemmelig.



fredag den 16. september 2016

Lidt om fødselsdagsweekenden der gik...

Her på falderebet af ugen, hvor vi siden i mandags havde længet efter weekend og fri vil jeg lige fortælle lidt om den weekend der gik - og hvad den gik med af skønne ting. For lørdag pakkede vi ganske få pakenelliker og drog først til Sønderjylland og så til Tyskland for at fejre min far. I Sønderjylland holdt vi en kort pause, satte den trailer vi havde lånt siden i starten af juni - til flytning og køren utallige ture til genbrugspladsen - og kørte så efter kort kaffepause videre til et vidunderligt Hotel i Sleswig, hvor min fars 70 års fødselsdag skulle holdes.

Vi skulle fejre, og s o v e på hotel, noget som vi ikke gør det meget i i det daglige (ej heller i ferier), så pigerne (og vi) glædede os til hoteloplevelsen. Det var med andre ord noget heeeelt særligt. Vi havde nærmest fået et palads af værelse, ok faktisk var det mere en lejlighed - med to værelser, to tv, lille men fint (og rent, man er vel lidt tysk*) badeværelse.

Turen derned gik med at vagthunden Tuller holdt et strængt øje med fremskridtet i sin egen catriona cardigan (jeg strikker aaaalt for langsomt i øvrigt) - og pigerne så diverse film på føromtalte telefon monteret på pap - mens vi tøffede dernedaf med godt 80 i timen for vi havde jo den der trailer med. Undervejs holdt vi den obligatoriske, tisse-vi-skal-spise-mad-pause (som Storemusen ikke gad - for hun skulle hverken tisse eller var sulten - men spiste alligevel tre rugbrødsklappere...) og var klar til festlighederne sen eftermiddag. 

Jeg havde haft en del kvababbelser om jeg skulle holde tale eller ej - men et gedigent los i røven af gode kollegaer fik jeg taget mig sammen i bogstaveligste forstand og holdt en fin tale for min far. Det var godt jeg gjorde det. Det der havde været noget jeg skulle tage tilløb til for at gøre og skrive viste sig slet ik at være så svært men var i stedet en fin og vigtig ting at gøre... 

Turen hjemover gik ligesom turen ud super - fik lige svunget inden om Pötsch - som man skal ifølge manden... (Fleggaard havde lukket det ene sted og det andet sted var køen så lang at vi måtte tage til takke med Mutter Pøtsch). Og holdt ligesom på vej over igen en vi-spiser-og-tisser-lige-pause. Den her gang ved stranden ved Nyborg. Og det tog kegler og kan klart anbefales :) således beriget med festlige, sjove og gode oplevelser landede vi på matriklen kl 17 nul dut. Og den her weekend?!? Skal vi ik så meget andet end at ordne lidt hus og have :) og det er super for vi trænger alle sammen :)

 
* ude i verden er tyskere kendt for altid at lægge stor vægt på om hotelværelser er rene ;)

torsdag den 15. september 2016

Lidt om dagen igår...

I indlægget forleden snakkede jeg om hvor jeg engang troede jeg havde fundet min hylde, men alligevel ikke, fordi jeg er på helt rette hylde arbejdsmæssigt nu. Jeg skal ikke flytte mig lige nu - men nyde det udviklingspotentiale der er der hvor jeg er nu, og nyde at jeg stort set har arbejdsdage som jeg gerne vil have dem. Det er virkelig vigtig. Jeg har smadder søde kollegaer, som jeg kan snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg har enkelte tætte kollegaer - én som betyder noget særligt I lyder som et gammelt ægtepar-agtigt - én som jeg kan snakke kvinde-ting-og-tanker-med - én som jeg kan snakke projektideer med - andre som jeg primært chit-chatter med... - og så er der naturligvis min vejleder på ph.d.'en som har en helt særlig mentor rolle - på den måde synes jeg jeg virkelig er dækket godt ind med gode mennesker omkring mig når jeg er på arbejde.

Just another day at the office - eller nåwed


Igår var igen et klasse eksempel på den her dybe tilfredshed med mit arbejde: først super møde med insitutlederen, om fremtid og forskning i forskergruppen, så afsted til arbejds-dag-i-det-grønne med andre kollegaer, hvor APV snak, og udviklingssnak var på programmet. Dagen blev afsluttet med fælles madlavning, skrubbe-optag-og-rensning, salatlavning og lange snakke om alt muligt mellem himmel og jord. Om én fars fortælling om mobning i skolen, om en andens børns cykelture hjem, om vores nye praktikants børn, om de ældre kollegas hus, og om alle de fisk han fanger i fjorden og i det hele taget om livet hvor vi alle sammen er lige nu.

Frokost
Vi drager omsorg for hinanden, passer på hinanden, og er åbne i den grad som vi nu sys vi har lyst til at være. Det er vigtigt, i fortravlede tider, synes jeg. Så derfor passer jeg på mit arbejde, gør mit bedste og nyder dagene på kontoret, om det er i byen eller i skoven, er sådan set underordnet, for arbejdsglæden har jeg begge steder :)

Usigten lige inden aftensmaden kom på bordet


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...