fredag den 18. august 2017

Lidt om endnu en travl uge...

Igår blev jeg spurgt til vores ferie da jeg hentede Tiller og Tuller hjemme hos en klassekammerat. 

Jeg må ha set fuldstændig spørgende ud - hva'for en ferie?!?

Den følelse havde jeg nemlig igår da jeg kom hjem fra en otte timers arbejdsdag med møder, læsning af papers til en ny artikel jeg selv arbejder på og databehandling som forberedelse til et møde i næste uge... hvad for en ferie?!? Sagde du ferie. Den synes lige nu allerede langt væk. 

Jeg havde ellers lovet mig selv at holde fast i feriestemningen så længe som overhovedet muligt - det lykkedes ikke rigtigt kan jeg tørt konstatere. Jeg er kommet hjem efter intensive dage som ud over de vanlige opgaver også er krydret med ansøgningnsskrivning til et projekt som jeg tror ikke jeg helt forstår hvor stort egentlig er når eller hvis det går igennem. 

Så jeg har ser frem til den her weekend. På den der. Jeg skal bare sidde med benene oppe og strikke måden. Jeg vil rigtig gerne ha strikket det første ærme af Tullers løvfallskardigan færdig og komme igang med ærme to. Ud over at strikke skal jeg løbe langt som forberedelse til broløbet om 3 uger... formen er ved at være der og jeg glæder mig afsindig meget til at løbe halvmarathon igen. Det næste er allerede i kalenderen og jeg er glad for at kroppen kan holde til den træning jeg udsætter den for ;) det er ved løbe og svømmeturene jeg kommer ned i feriegear igen og får ryddet op i sindet og lagt en masse tanker på plads. 

Næste uge er en to forældremøder, musikskole opstart og tre intensive dage på programmet. Torsdag holder jeg fri - selvforkælelse og selvomsorg og en dag hvor jeg henter børn tidligt. Jeg er egentlig klar. Men nu: weekend. Ha en god en af slagsen derude :) 

tirsdag den 15. august 2017

Lidt om ikke at være til bøvl...

Vores alles farmor bor i Jylland - det betyder vi ikke ser hende så tit som vi egentlig gerne ville, der er langt at køre, og tit tager den ene uge (og weekend) den anden, og så går ugerne (og nogen gange også månederne)...

Famse bliver ikke yngre (desværre) men bliver ældre, og det sidste års tid er det begyndt at gå lidt (for) stærkt med at blive gammel. Om en lille måneds tid fylder hun 77 år. Det er en fredag hun fylder år, og vi ville egentlig gerne have hende herover i weekenden, for at kunne fejre hende. Pigerne elsker nemlig at fejre fødselsdage.

Udmeldingen er dog - vi skal ikke fejre famse. Famse vil ikke fejres. 77 er ikke noget at fejre, jeg er færdig med at fejre fødselsdage og jeg vil ikke være til besvær er svaret vi får, når vi forsøger at foreslå en weekend op til fødselsdagen her i byen ved sundet. Med andre ord et rungende nej.

Vi synes det er synd (og lidt ærgerligt) når der nu er en fødselsdagsfejringskomite der står og vifter med flag i baggrunden.

Så vi har overvejet alternativer...

fejre famse hos mandens søster...
få besøg af famse uden at nævne fødselsdagen med et ord...
lade være med at gøre noget som helst - der blev sagt nej...
få besøg af famse - og få besøg af famses kusine til kaffe og kage, men kun kaffe og kage og ikke fødselsdag...
tage over til famse selvom hun egentlig ikke vil fejres, men bare komme forbi...

Det er virkelig svært med de her gamle mennesker, på den der - vi vil dig så gerne måden, men du orker ikke at være til besvær måden. Og når vi siger vi gør det gerne, besvær findes ikke i vores familieverden, så er det som om det ikke rigtig lander i modtagerens postkasse. <mailreturnedtosender> so to speak...

Så what to do?! lige nu er den parkeret i <kladde> postkassen hos os, så må vi se hvornår og hvilken måde den lander på.

fredag den 11. august 2017

Lidt om hverdagsstartop...

Jeg er sørme glad for at denne uge slutter nu. Den har været hektisk og alt for travl på den der "jeg er slet ikke op i gear måden" endnu,  samtidig har poderne sovet elendigt, jeg har været meget vågen, og er gået alt for sent i seng - dååååårlig kombi, virkelig dårlig kombi... Så der er potentiale til forbedringer ;)

Så jeg er flad, så flad at jeg tror jeg lukker ned for idag og bruger den sidste time inden jeg henter poderne på at puste ud og komme til kræfter igen. (red: glemte at poste indlæg... arbejdede videre - mødeforberedelse til mandag, så jeg kan holde weekend med fred i sjælen)

Hvorfor har ugen så været hektisk kunne den interesserede læser jo spørge. Og interesserede det er I jo ;) så here it goes:

Mandag - projektmøde med tre fire partnere om en indledningsvis meget løselig formuleret projektide som i løbet af mandagen tog form...
Tirsdag - løse ender i massevis, knudebinding og opfølgning på projekt som blev liggende før sommerferien
Onsdag - Projektarbejde, larmende kollegaer på storrumskontor, irriterende sag i indbakke og tankevirksomhed på overload som følge (hvornår lærer jeg at så mange bekymringer ikke bliver til noget at jeg måske med fordel kan tænke den bekymring skal jeg ikke bekymre mig om
Torsdag fridag for Tiller og Tuller havde jo første skoledag, men arbejdstelefonen var tændt (ikke ved indskolingen, men efterfølgende...), og dermed også arbejdshjernen - stoooor, stooor fejl.
Fredag - lortesag landede og bekymringer spildt hjernekapacitet - internettet var nede det meste af dagen, så længe leve papirarbejde :) og undervisningsforberedelse... til sidst kørte jeg hjem og sidder nu her og forsøger at samle mig den sidste halve time - tror dovenskaben vinder og jeg lukker og slukker for idag...

Lukkede ikke - men har nu hentet børn, hygget og det vil jeg fortsætte med - weekend has arrived!!!

Nu. pizzadej, pizza, fredagsslik, disney - og alt hvad dertil hører - og idag bliver det med madrasser og sengetøj på gulvet, vi trænger alle :)

Åhrgh manner jeg er klar. God weekend derude :)




torsdag den 10. august 2017

Lidt om den største dag i verden...

SKOLESTART.

To stolte poder der cyklede i skole lidt i ni for aller første gang med skoletasker på ryggen, nye penalhuse, nye blyanter og maven fyldt med en million sommerfugle. Stolte. Spændte. Glade. 

Det var den bedste dag. 

Gåsehudssangen - Albertes Lyse nætter - fremført på allersmukkeste vis af skolens 2 klasser (med en stolt Storemus) en fin tale af skolelederen - at blive kaldt op en efter en - 92 små mennesker - hilse pænt på skolelederen og så smutte hen til klasselæreren og så gå sammen op til den nye klasse uden mor og far. 

Vi mindst ligeså spændte forældre måtte komme ind til børnene kl 10.55 og tage billeder. Og tage poderne med hjem. 

Nu er der endelig ro på poderne. Men manner - Det var stadig svært at finde ro efter alle de nye indtryk. Alle de mange oplevelser - mon ik weekenden kan hjælpe lidt på den front?!? 

Og nu. Tre skolebørn in da House. Det er stort. Tid er en underlig størrelse. For syv år siden fandt vi ud af der var twinser i min mave. Nu går selvsamme twinser i skole! Det er da stort. Jeg tror jeg må skåle med manden i aften! 


tirsdag den 8. august 2017

Lidt om to 6 årige og skolestart...

På torsdag går det løs - s k o l e s t a r t for vores to mindste poder; Tiller og Tuller skal endelig starte i 0.b og de glæder sig, vi har talt ned de sidste 14 dage og lavet afkrydsningslister, sat krydser og talt og snakket om hvornår de må bruge deres nye penalhuse, skoletasker og starte i rigtig skole (og ikke "kun" sfo...)

Jeg er glad for at ventetiden endelig er forbi - primært fordi der så endelig kan komme lidt mere ro på bagsmækken igen. I morgen aften må vi pakke skoletasker og finde det nyindkøbte tøj frem til første skoledag, de to små trunter kan næsten ikke være i deres kroppe af bare glæde når vi snakker om at de skal starte i skole lige om lidt. En hel dag mere med almindelig rygsæk, torsdag må de endelig tage skoletaskerne og penalhusene i brug.

De er gået i sfo over på skolen siden 1. maj - og det har været rigtig godt for dem -. men hold fast hvor har det bare båret præg af opbevaring af børn.... Søde personaler og fine rammer. Men indholdet har været tamt, som i virkelig tamt. De har ikke haft nogen struktur andet end fri leg, fælles madpakke-tid, og en lille smule "skoletid". Jeg ved godt det er en overgang, men det virker næsten som om børnehaven har haft mere struktur i hverdagene med "skoleklargøring" af børn end skolen har haft efter de har overtaget børnene.

Da storemusen startede i mini-sfo for to år siden (i den idylleriske forstad) var det til en reel skoledag, forstået på den måde at der var samling på klassen hver morgen, med snak om ugedag, dato og år og lidt tegneopgaver, en time om dagen eller to, ikke mere, men en struktur der ligner skole. Fælles madpakketid og meget tid til fælles leg. En mappe med opgaver - små opgaver, lidt farvelægning og den slags. Men det fungerede fint, for på den måde var der en form for "varsel" for hvad der kommer til at ske efter sommerferien.

Det vi har mødt her på ny skole i ikke længere helt ny by er som sagt en gang opbevaring af børn. Lidt ærgerligt i bund og grund...for pigerne har virkelig været klar til at starte (med lidt mere struktur) efter al den snak i børneren om nu skal i snart starte i skole. Beklager den lidt brokke agtige tone i indlægget men jeg havde virkelig brug for at dele de her tanker.  

Men på torsdag går det endelig løs. Vi er klar og skolen kan bare komme an :) 

søndag den 6. august 2017

Lidt om børn i køkkenet...

Jeg har altid forsøgt at ha poderne med i køkkenet i det omfang det var muligt og jeg havde overskud til det...det er hyggeligt og skønt at se dem mestre flere og flere ting fra at snitte grøntsager med kniv til nu at smøre madpakker selv. 

Der er nemlig kommet nye boller på madpakkesuppen. Alle poder smører nu madpakker selv. Det tager tid. Det kræver koordinering. Men alle får det med de har lyst til at spise og jeg regner med at jeg på sigt bare slipper dem løs på den opgave alene. Det er hyggeligt at være sammen om at smøre madpakker på den måde og der er indtil nu (syv ni tretten) ingen der brokker sig over den nye opgave. 

Derudover er Storemusen lige pt bidt af en gal kogebog hun har i ganske kort tid dog ultra ihærdigt indtaget køkken og gryder for at lave mad. Hun har nu søndag som maddag og købt en kogebog med børnevenlige retter: så Idag fik vi kødsovs og hun fik bagt de skønneste boller. 

Det gode ved det er hun læser opskrifter selv. Har helt styr på hvad der skal i gryden hvornår og siger venligt men bestemt j e g laver mad mor og værfer mig ud af køkkenet. Vi er fælles om at rydde op og spise maden (but of course) og sikke godt det smagte. Det er ren win win og jeg håber virkelig at den gode vane også holder ved laaaang tid endnu. 


lørdag den 5. august 2017

Lidt om at blive 40 - tanker tre måneder efter...

Jeg fyldte fyrre tilbage i maj. En skøn skøn dag som jeg fejrede sammen med min skønne lille familie plus "den udvidede familie"...

Jeg havde ønsket mig lidt forskelligt. Smykker, en liggestol til haven og penge til ting jeg mest har lyst til at købe selv så jeg ved det blir det helt rigtige... 

På ønskeseddelen stod penge til friluftsgrej fx bukser ell vandrestøvler. Jeg var ret besluttet på jeg skulle ha et par vandrestøvler. Jeg arbejder er ret outdoorsy sted og tænkte så passer støvlerne fint ind der... Manden konstaterede tørt da jeg fortalte ham om mit projekt vandrestøvle - oh det er fordi du lige har besluttet dig for at tage ud at vandre her om lidt eller hvad?!? 

Med andre ord: hvorfor bruge (mange) penge på noget som alligevel bare kommer til at stå det meste af tiden??

Så jeg ombestemte mig efter mange grundige overvejelser og afvejninger... og købte det lækreste multifunktionsur til løb og træning i det hele taget. Et Suunto Ur. 


Uret i aktion i Småland på ferien :)


Og manner jeg er glad for det. Jeg ved ik om det er et tegn på fyrre års krise. Lige pludselig at kæbe træningsgrej og sån... man ser der for sig: Noget med formkurver og kurver i det hele taget. Noget med forfængelighed og den slags. Jeg tror det  ikke. Det er derimod fedt at kunne følge med i hastighed og diverse på løbeturen og når jeg svømmer. Det har indbygget skridttæller så målet er at gå 10.000 skridt om dagen - og der er gode dage hvor jeg når tallet. Og mindre gode dage. Hvor jeg langt fra når tallet. Så på dem måde tror jeg ik uret er en fyrreårs krise der lurer om hjørnet. Men der hvor jeg virkelig ser alderens ubarmhjertelige kratten og også en krise er derimod

... ved mit syn. (Eller mangel på samme...) Manner det går stærkt med at se dårligere for tiden. Eller ikke ligefrem dårligere men jeg er blevet en der læser under brillerne. I kender sikkert godt de typer der løfter op i brillen og læser under den når noget står med småt. Sån en type er jeg nu os blevet. Samtidig skal jeg ha lys for at læse strikke eller andre ting (fx finde splinter i fingre...) - her kan man tale om en sand krise. Det har jeg virkelig svært ved at forliges med. Lys og at jeg ik kan læse "det med småt" uden at tage brillerne af eller oh gru -  løfte op i brillerne og læse under dem. 

Så er der enkelte (manden mener mange) grå hår men de pynter kun i min optik. Og tæller ik og bidrager ej heller til min fyrre års krise. 

Så På mange måder er det fedt at være der i livet hvor jeg er nu. Fyrre er en virkelig skøn alder. Jeg ved hvad jeg prioriterer og hvorfor jeg gør det. Og når jeg læser prioritere jeg lys ;) det er vel bar sådan jeg skal se det... oder was?!? 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...