lørdag den 24. juni 2017

Lidt om Umeå - ting at se ...

Heldigvis er der ikke kun faglighed på programmet når man er på konference. Programmet er pakket fra 8.30 til 17 med parallelle sessioner men der er heldigvis også altid mindst en udflugtseftermiddag inkluderet ligesom conference dinner også altid er en festlig aften hvor lokale traditioner og madkultur præsenteres. 

Gode kollega S fik mig heldigvis overtalt til at tage på tur til Nørrbyskär da vi tilmeldte os i sin tid. Så efter oplæggene tirsdag eftermiddag tog vi på tur - i bus -  Til Norrbyskär en ø lidt udenfor Umeå... en ø som blev solgt til en lokal entreprenør for knap 100 år siden og som han forvandlede til et helt samfund med mod at arbejderne skulle arbejde på savværket hos ham. 

Det var ret vildt at høre om og se hvordan han havde gennemtænkt sit samfund i den tid hvor Sverige var allerfattigst og mange svenskere udvandrede til USA. Han betalte lige lidt mere i løb end arbejderne ville få andre steder. Der var boliger og skole til børnene. Der var fri om søndagen og kirketid. Der var sundhedssystem og læge en gang om ugen. Til gengæld måtte arbejderne ikke drikke. De var loyale. Og måtte ikke være medlem af en fagforening. 

Vi tog over til øen med en lillebitte færge. Fik en rundtur på dele af øen hørte historien og fik en dejlig rundvisning på savværkets museum. Manner det var spændende. På billederne neden for kan man se hvor smukt der var men også hvor stort samfundet egentlig var... 



Heldigvis var vejret med os. Og så fandt jeg en fin pind som jeg tog med hjem helt oppe fra Norrbyskärr - en pind som vil minde mig om den helt igennem dejlige solskinsdag S og jeg havde på øen sammen med en god stak andre konference deltagere :) 


https://sv.m.wikipedia.org/wiki/Norrbyskär

I linket oven for kan i læse meget mere om øen. 

Så tager man derop til Umeå en dag. Så kan jeg virkelig anbefale at bruge en dag på Norrbyskärr. Det er spændende. Tankevækkende. Og virkelig smukt! 



fredag den 23. juni 2017

Lidt om Umeå på tur med kollegaer...

Igår aftes kom jeg hjem fra fire sprængfyldte dage i tre gode kollegaers selskab. Eller skulle jeg hellere skrive venner - det er en sjov grænse. Kollegaer eller venner. 

Mandag meget tidligt (kl 3.45 for st være præcis) ringede vækkeuret og efter et bad sad jeg lidt over fire ude k min bil på vej til lufthavnen. Jeg kan oplyse at flyet mandag morgen kl 6.15 til Stockholm er fyldt. Hvem skulle ha troet det?!? Lettere forsinkede nåede vi heldigvis frem til universitetet i Umeå hvor vi netop kom i rette tid til mandagens Keynote og så var konferencen ellers igang. Parallelle sessioner, mange meget spændende oplæg, gode spørgsmål, kaffe i lange baner (ok lidt overdrevet. Kaffe var der faktisk for lidt af...) og mange mange faglige snakke. 



Umeå var god ved os. Solen skinnede det var varmt (15 gr) og vi boede helt perfekt på en stor campingplads lidt uden for bymidten men tæt på en befærdet vej...). 


Mandag aften bød på skøn middag i solen ude på campingpladsen, en lille gåtur i solen til den nærmeste ica konsum og så ellers hygge, svenske jordbær, ben & jerris is, snak mere snak og lidt mere hygge. Jeg har virkelig gode kollegaer som nok mest af alt også er venner. Og Det er jeg virkelig taknemmelig for. Jeg er heldig. Virkelig heldig 😊

Jeg har to indlæg mere i ærmet om Umeå. Så stay tuned hvis du er til rejsetips og mere konference snak. 

fredag den 16. juni 2017

Lidt om mine store børn...

Fem skoledage mere så er Tiller og tuller færdige med at gå i mini sfo og Storemusen har klaret 1. klasse. Så starter sommerferien med fri og dejlige planer. Eller den starter ikke lige på fredag for manden og mit vedkommende. Men snart. 

Skoleåret er fløjet afsted. Og dermed også det første år ved byen i sundet. Storemusen er blevet så moden at jeg engang imellem kniber mig i armen over alle de kompetencer jeg kan se i hende. Jeg ser en stor pige. Der er dygtig til rigtig mange  ting. Jeg ser en glad men også eftertænksom pige og en pige der vokser med opgaver  hun vokser med vores tro på at hun kan meget mere end hun selv tror på - og så er hun vores dejlige store pige oven i hatten. Jeg er så taknemmelig over det er hende der valgte vores familie. 

Tiller og tuller er helt anderledes. Og alligevel så lig Storemusen på nogen punkter. De hviler helt anderledes i sig selv og i hinanden. De har hinanden som støtte og som base og udforsker verden sammen. Efter sommerferien starter de i nulte. De er allerede vokset i mini sfo. Holder styr på deres ting. Passer på deres ting. Og er så klar til at få fyldt mere på. De hygger sig med deres gamle børnehavekammerater i skolen. Pjatter og får skøre ideer. Nyder det nye store område benytter sig af nye muligheder og trisser rundt med vennerne. Kommer med til arrangementer på skolen - uden at knalde ud men at opføre sig som to næsten skolepiger :)

Det er vildt. Når jeg ser tilbage på de sidste mange år hvor overskuddet på lige familiekontoen har været ikke eksisterende. Hvor ferier med tre små børn ikke var opladede men næsten krævede fridage efterfølgende. Hvor vi havde to små trunter som af og til opførte sig som løsgående missiler på fortorvet. Det er heldigvis lang tid siden. Jeg savner det ikke. Med fare for at lyde som en gammel kælling som fremkalder kvalme hos nogen så Nyder vi virkelig børnene hvor de er nu. Her måtte de gerne blive et par år mere. Det er virkelig en dejlig alder de har nu!! Og tænk om fem dage er skoleåret slut :)

 Billedet har ingen sammenhæng med indlægget what so ever men her her tuller lige fodret Egon for han var såååå sulten... 




torsdag den 15. juni 2017

Lidt om turen til Umeå...

Næste uge, mandag - møj tidligt - drager jeg på konference til Umeå. Det er 7 år siden jeg sidst har været sådan rigtig afsted, Og det var heller ikke rigtigt, for der var Storemusen "lillemusen" og kun 15 måneder gammel og jeg troede hun ville få varige men af at undvære sin mor i flere end 2½ dag. Så dengang var jeg afsted i et split sekund, og opleved ikke hele konferencen.

Nu er situationen en anden, tre børn på 6, 6, og 8 klarer nok at mutti her drager afsted med tre gode kollegaer i fire hele dage, og er på konference fra start til slut. Forstærkning på hjemmefronten er arrangeret i kraft af mormor der kommer mandag og blir til torsdag, måske fredag. Hun får hentetjansen og madpakkesmøretjansen, og i det hele taget bare hyggetjansen. Det er faktisk de beste tjanser vi har herhjemme som hun får lov til at gøre på sin måde.

Pigerne glæder sig, selvom de øffer lidt over at jeg er væk i så mange dage. Men det bliver godt for dem at have far for sig selv med mormor on the side.

Jeg er ualmindelig glad for at søde kollega S en mørk decemberdag nærmest tvang mig til at sende et abstract ind til konferencen - som heldigvis blev accepteret og dermed blev min adgangsbillet til konferencen i Umeå. For med accepterede abstracts får man lov til at komme til konferencer, og arbejdet betaler - mod at man jo så fortæller om sin forskning. Hvis jeg ville afsted bare sådan, skulle jeg have et projekt der kunne betale for gildet - og den slags projekter har jeg ikke lige pt.

Vi flyver derop i fælles flok, bor på en campingsplads, lejer cykler, spiser sammen, dribler rundt på konferencen sammen - og jeg glæder mig allerede til at møde gamle og nye forskerkollegaer. Folk jeg de sidste mange år "bare" har mailet med. Og når nu det er Sverige vi skal til, så er der jo også "ficka", og dermed kanelbullar (som jeg ææææælsker) og kalles og stærk kaffe og lokal mad og meget meget mere. Så ja, jeg glæder mig - men inden jeg er helt klar mangler jeg lige at lægge sidste hånd på det oplæg jeg jo skal holde deroppe. Det må jeg hellere bruge solskinsdagen på idag :) over and out herfra - glædelig torsdag derude!

tirsdag den 13. juni 2017

Lidt om to forskellige måder at opleve samme situation på...

Lidt tanker fra i eftermiddags. Da jeg finder ud at klokken er alt for mange...mens jeg stadig sidder alt for dybt begravet i arbejdet.

Shit man, er klokken allerede 14.19, jeg når jo ikke mit tog kl. 14.38. Klapper computeren sammen samler mine ting i en stak og styrter ud af kontoret med et fast blik i øjnene og de faste "jeg skal hente børn skridt" inde i mit hovede har jeg nogenlunde denne dialog med mig selv...

Orgh manner, der er to minutter til bussen kommer, nu når jeg ihvertfald IKKE toget, det er helt sikkert - og nede på Metro perronen: 1½ minut til Metroen kommer - sig mig tror de jeg har alverdens tid?!

Fra metrovinduet ser jeg baglysene af toget, dvs. jeg nåede ikke det tog jeg egentlig havde tænkt. Pis også, så spurter jeg i stedet til perronen hvor stoget kører fra. Velforpustet finder jeg selvfølgelig ud af at det efterfølgende tog er aflyst, LORT. Står tyve minutter og venter på næste tog. Det kører langsomt mod byen ved sundet. Jeg tænker igen kør nu. Jeg skal hente børn. Har en aftale om at hente tidligt Idag! Det (altså at hente tidligt) når jeg ikke når vi fortsætter med den fart. På en station siger togføreren. Alle dem der skal af på de mellemliggende stationer skal af. Det her tog blir lavet om til et gennemkørende tog. Super tænker jeg indtil toget stopper brat efter ca 20 meter efter vi har forladt perronen. Og ender med at blive overhalet inden om af det tog der standser ved alle stationer!!! Hrmpfh...

På den anden side... Tanker fra i eftermiddags. Da jeg finder ud at klokken er alt for mange...mens jeg stadig sidder alt for dybt begravet i arbejdet.

Wow arbejdsdagen er gået hurtigt. Klokken er allerede 14.19 jeg må skynde mig at pakke alt sammen. Jeg skal jo nå at hente børnene tidligt... Heldigvis har jeg ikke spredt alle mine ting over hele bordet men lagt dem samlet i en stak. Det gør det nemmere at pakke tasken. Jeg kigger op over skulderen, for at se om en bus er på vej... : Årgh jeg er heldig at bussen kommer hurtigt Idag og jeg ikke har brug for at gå til metroen, men i stedet kan komme ned til perronen i god tid. 
Ved endestationen ser jeg netop baglysene af mit S-tog. Det er heldigt, for der kommer et der standser på alle stationer to minutter efter tænker jeg.  Der går dog lidt længere tid og jeg står og blir blæst igennem på stationen. Godt det ikke regner og Dejligt med al den vind i håret efter en lang dag på kontoret. Jeg bliver ihvertfald luftet, og får også lige talt i telefonen for at ordne lidt løse ender.

Toget kommer men turen til byen ved sundet går langsomt fordi der stadig er problemer med signaler eller andet. Heldigvis er børnene glade for deres sfo og det gør ikke noget jeg henter dem lidt senere, også selvom vi har aftalt jeg skulle hente tidligt, de er jo glade dér. En anden positiv ting ved den langsomme kørsel er at jeg virkelig får afsluttet mange af de løse ender der gjorde jeg ik ku nå svømningen i morgen tidlig. Det kan jeg nu! 

Samme historie forskellige fokus. Lige i situationer hvor jeg ikke selv har indflydelse for at påvirke den øver jeg mig i at se positivt på sagerne. Inspirationen til det her indlæg fik jeg hos MM fra twinpeaks.dk - om at se samme situation fra den ene side og fra den anden side :) Det var vildt inspirerende og meget tankevækkende at læse, og særligt hvad den slags læsning af den første historie gør ved ens mindsæt. Hvilke tanker der først spankulerede rundt i mit hovede vil jeg lade stå hen i det uvisse, men fokus kunne flyttes ved at tænke positivt om situationen som jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved.




torsdag den 8. juni 2017

Lidt om genbrugsfund, strik og gaderobe...

Jeg har i lang tid reflekteret og tænkt meget over vores families (og i særdeleshed mit) forbrugsmønster. Jeg har i lang tid synes at tøj er blevet møj dyrt, og har i forvejen haft et meget sparsommeligt tøj budget. Det er nu reduceret endnu mere efter jeg virkelig er begyndt primært at handle genbrugstøj. (Sokker, undertøj, træningstøj og sko er undtaget)

Når jeg handler nyt er det udelukkende lige den ting jeg ikke kan finde i genbrugsbutikken efter lang lederi, eller den ting der gør min gaderobe hel. Fx en glimmertrøje til festlige lejligheder, et par pæne shorts, der supplerer resten af sommertøjet eller sikkert også en sommer cardigan som det endnu ikke er lykkedes mig at finde i god stand (og min størrelse) i genbrugsbiksen.

Det er blevet en udfordring jeg har stillet mig selv og som de sidste par måneder har resulteret i flg. køb:

1 par jeans (erstatningskøb for et par der har fået hul) mangler nu et par sorte jeans i god pasform.
6 skjorter/tshirts til sommeren
2 kjoler 

Min mor er imponeret over at jeg altid finder noget i perfekt stand som passer til gaderoben. Mit trick er egentlig ikke andet end at jeg præcis ved hvad jeg mangler, og at jeg aldrig køber noget jeg er i tvivl om jeg kommer til at bruge. Efter de sidste to køb (sommertshirts/skjorter) mangler jeg kun et par kortere bukser og de sorte jeans som også erstatter et par jeg har slidt hul på. Det er kun det jeg leder efter når jeg cruiser genbrugsbutikken. For mig handler det ikke om at have meget tøj, men noget der altid supplerer min gaderobe godt (primært blåt og grønt) - så ved jeg hvor og efter hvad jeg kan kigge.

Trøjer strikker jeg selv og skal strikke et erstatningsstrik på to trøjer der er blevet for slidte til at have på her hen over sommeren. De gamle ryger videre til genbrug, for måske er der nogle andre der har lyst til at bruge dem. Næste større projekt i gaderoben er at rydde ud og rydde op. For der er nogle bluser og bukser jeg ikke går i længere som lige så godt kan ryge videre i systemet og gøre andre glade :)

De sidste dage er jeg udelukkende gået i tøj der er købt i genbrugsbiksen. Det gør glad og gør godt, for på den måde føler jeg at jeg bidrager til at gøre en forskel. Og det er primært den motivation der driver hele min tilgang til genbrugsfund.

onsdag den 7. juni 2017

Lidt om strik til børn - Azelponcho

Ud over at pinsen bød på en masse skønne ting og god tid til mine yndlingsmennesker fik jeg også lagt sidste hånd på Azelponcho, som "Bestillingsstrik" til Storemusen.

Jeg har tidligere øffet om at strik på store pinde ikke helt er mig, og at jeg faktisk efterhånden befinder mig bedst på pind 3-5,5 men hvad gør man ikke for sine børns ønsker (særligt når det går på hjemmestrik)

Opskriften siger noget om strik på pind 9 - men min lokale strikkepusher havde ikke det garn der stod anført i opskriften, ligesom Storemusen er ret sart hvad krads-uld angår, så vi fandt det lækreste ultra bløde Alpacca Uld fra Sandnes. Derfor måtte jeg gå en pindestørrelse op ifht. den der var anført i opskriften (for at få strikkefastheden til at passe sådan nogenlunde).
Herlig Poncho til Storemusen

Her er så det færdige resultat. Jeg er meget tilfreds - det er blevet super pænt - men  næste gang (der er sjovt  nok to der har lagt billet ind på en Azelponcho os') strikker jeg knaphullerne så de passer til mindre knapper, for de her kæmpeknapper gør ponchoen alt for tung og fungerer ikke i knaphullerne. Modellen giver god mulighed for at tilpasse længden til barnets størrelse, og kraven plus kanten er strikket i et fint mønster (1 ret en vrang) på retsiden med en pind vrang fra vrangsiden. Det ser virkelig smukt ud, og giver en flot detalje i "en ret en vrang" mønsteret.

Storemusen er heldigvis begejstret og kan godt leve med at ulden kradser lidt. Kun lidt, som hun siger. Garnresterne bliver derfor brugt til en fin halsedisse "Løvfallshals" fra @strikkelisa (kan findes på Ravelery).


Her lidt detaljer:
Ny teknik: Ingen - ret fra ret siden, vrang fra vrangsiden - strikket ud i et, med hul til hovedet/hals strikket på.
Garn: Dobbelt tråd Sandness Alpacca Uld, pind 9.
Garnforbrug: til str. 8 år, 10 nøgler men der er en rest. 
Sværhedsgrad: let
Opskrift og garnkit (hvis man er til garnkit'z) kan købes hos garnhimlen
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...