fredag den 24. februar 2017

Lidt om vilde uger og glæde

Ugen har været vild. Som i virkelig vild. 

Vi har haft de bedste møder i Svendborg, Lyngby og igår i Haslev. Jeg har igen knoklet en vis legemsdel ud af bukserne men det er med en hel anden ro i kroppen. 

Jeg afleverer børn. Jeg henter dem. (Når jeg ik lige er til aftenmøde) men der er tid på arbejde og jeg bestemmer næsten selv hvad jeg gør hvornår ;)  idag brugte jeg for eksempel en god halv time iført løbeskoene og brugte tiden ude i skoven



Da jeg løb blev jeg overmandet af en dyb dyb glæde - og taknemmelighed over alle de ting der bare er gået godt her de sidste måneder. 
Møderne i den her uge er fløden i kaffen, er prikken over i et - det der virkelig gør jeg er glad. 
Kurset der gik godt
Eksamener der blev afholdt
Undervisning blev leveret 
Og så lige vandskade der også bliver håndteret som det kommer 
Alt i alt går det altså meget godt :) 

Jeg er så taknemmelig - glad og virkelig klar til weekenden. Over and out herfra :) 

torsdag den 23. februar 2017

Lidt om vandskaden, del 4: nye huller og stoppede huller

Her går det meget godt :) så det er vel på tide med en bette kort status på den uendelige historie om huller i rør, og andet drypværk...

I mandags holdt vi et rigtig godt møde med Fugtmanden - der samtidig også sendte en svada afsted til elendige VVS'ere - det viste sig nemlig, at de hverken havde givet besked til Fugtmand, eller taksator om deres bøvl med at finde hul nummer to - så det var manden (som i min husbond) der i en mail til taksator spurgte til hvad der siden vvs' besøg var sket - hvortil taksator blot svarede med et stort ? og anvisning om at slukke for vandet asap i det omfang vi kunne...

Fugtmanden lagde også plan for opbrydning af bryggers - det kommer til at ske i næste uge. Og det er heldigvis dem der udfører arbejdet - og vi har været meget tilfredse med deres måde at håndtere os/huset på - med en fin respekt for vores ting, og at de faktisk efterlader huset ryddeligt (noget vvs'erne jo havde mere end almindelig svært ved).

I mandags kom også ny vvs'er fra samme (elendige?) firma, for at lappe hul nummer to. Det gik fint - virkelig fint. Hullet er ihvertfald lappet - og kæft mand det var stort. Det sprøjtede ud!! Og ny-vvs'er ryddede også op efter sig yay!

Samtidig fik vi også flyttet vaskemaskinen til kælderen, fordi bryggers skal brydes op, og der blev lavet en række statusmåliger på fugten i huset. Og tada: det går den rigtige vej :)

I mellemtiden har det dog vist sig at der stadig er et hul på selvsamme rør under køkkengulvet, så vi arbejder på at få en ny aftale med elendigt vvs firma i stand, for at få dem til at lokalisere hul nummer tre.

Resultat/status er nu:Huller i vandrør: 2 1
Huller lappet: 0 2
Nye huller konstateret: 1
Affugter igang i kælder: 1
Midlertidig gulv etableret: 3
Affugter der kører (i alt): 2
Skabe der står lidt ud i køkkenet: 3 2
El-radiatorer der kører: 2 0
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0
Uger gået siden vandskaden blev meldt: 6

Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Aftale om bryggers-opbrydning: 1

Over and out herfra :)

onsdag den 22. februar 2017

Lidt om midweekhappiness

Idag er det onsdag - og jeg holder fri (altså fri indtil kl. 17 hvor jeg skal køre til næste aften-møde - i nyt projektområde)

Igår havde jeg endnu en marathondag på arbejde 13 timer blev det til - det svarer til præcis to arbejdsdage når man er på nedsat tid... Dagen forløb sådan ca. sådan her: først møde og planlægning af aftenens projektopstarts møde, så forelæsning, så kørsel til Svendborg, så møde i Svendborg til kl. 21. Så sammenpak og oprydning og så køretur hjem igen. Min bette bil ramte indkørslen kl. 00.04 i nat. Vi kørte i min bil - men heldigvis tilbød min gode kollega og projekt-makker-in-crime, S. at køre bilen både ud og hjem.

"Heldigvis" havde jeg natten inden virkelig sovet ringe, som i ringe, ringe - så jeg var træt som en gammel bryggerhest det meste af dagen så den korte nattesøvn natten til idag var virkelig tiltrængt. Men de knap 5½ time jeg fik på øjet var slet ikke nok - så efter jeg havde kørt den sædvanlige afleveringsrunde af små og halvstore poder smuttede jeg ind under dynen igen. Jeg beordrede mig selv 1½ times skønhedssøvn - og selvom det føltes som om jeg slet ikke sov, så var jeg ret langt væk da vækkeuret ringede kl. 10.03 i formiddags.

Nu har jeg lige indtaget anden runde morgenmad, har joggingsbukser på, sidder med en kæmpe balje kaffe og ser ud på solskins-blæsevejret - og overvejer hvad jeg mon skal få de næste tre timer til at gå med inden jeg henter pigerne kl. 14. For også de skal jo nyde godt af at jeg har fri - så jeg henter når skolen slutter :)

Og lige de overvejelser om hvad jeg egentlig har lyst til går der nok lidt længere tid med. For mest af alt trænger jeg nok til at stirre ud i luften, og nyde den ro (ehrm, ro og ro - her igonerer jeg lige den tørrer der kører for fulde gardiner i Tillers værelse) - og den tid - jeg har til mig selv.

TID TIL MIG SELV - lige på en onsdag - se det er midweekhappiness for mig i allerhøjeste grad:

Her nogle muligheder som lige nu svæver rundt i mine tanker:
Mulighed 1: lav noget te og strik (flyt blød stol hen til vindue, og nyd sollyset indefra)
Mulighed 2: dyrk yoga
Mulighed 3: Start med at læse jordens søjler lav te og slap af
Mulighed 4: gå en tur i solskinsvejret

Jeg tror det bliver en kombi af mulighed 1 og 2

Glædelig onsdag derude :)

 

lørdag den 18. februar 2017

Lidt om hvad ferien har lært mig...

Så synger ferien næsten på allersidste vers. Det har været nogle virkelig dejlige dage som jeg har brugt først nede i det Sønderjyske, så hjemme hos manden - naturligvis med tre af mine fire yndlingsmennesker.

Ferien har sat min fuldstændig vandvittige travlhed meget i perspektiv. Jeg synes først nu her på feriens aller-sidste dage at jeg kan mærke hvor ophængt jeg egentlig har været. Kroppen kvitterer med uro, rastløshed og den slags, som jeg jo udemærket godt ved skyldes de her mange måneder med meget at se til. Jeg har derfor beordret mig selv en masse strikketid her i ferien, men også fremadrettet, således har jeg i ferien strikket et par sokker til Tiller og strikket det meste af kroppen af min skønne løvfaldskardigan som jeg har haft på pindene et stykke tid.  Læsetid er også god tid, for det betyder stængerne op, puder i ryggen i sofaen. Også opladning og balsam for en fortravlet sjæl.

Uroen, og rastløsheden er samtidig også et tydeligt tegn til mig for at forsætte med at dyrke selvomsorg på højere plan end hvad jeg har gjort i de sidste månder. Det betyder prioritering af hjemmearbejdsdage, prioritering af løb i skoven, eller svømning fra morgenstunden før arbejdet starter (ofte det løb jeg starter med når jeg møder i skoven), prioritering af pauser i løbet af dagen. Det var mig-tingene jeg ved jeg skal prioritere i de næste mange mange uger. Det er noget jeg ved lader op, og der er rigelig at lade op, kan jeg vidst rolig sige.

Men samtidig vil jeg også prioritere at hente børnene rigtig tidlig en af dagene - som lige til ringetid for Storemusens vedkommende. Det er ikke noget jeg skal gøre alt for meget, for alle tre nyder også sene eftermiddage i hhv. børner og sfo, så derfor er fx torsdag altid en sen dag for der er hal-fræs, som Storemusen gerne vil være med til - helt til kl. 16...

Samtidig siger min arbejdskalender også aftenmøder de næste tre-fire uger... Derfor ved jeg at jeg kommer til at have lange dage her de næste uger, hvor jeg har aftalt med chefen, at de overarbejdstimer kan jeg disponere frit over - forstået på den måde - at jeg fx kan holde hele dagen fri, hvis jeg ved jeg har aftensmøder og transporttid der giver mig en del plus på fleksen, hvis jeg ikke holdt fri. De dage vil jeg bruge hjemme, møde sent, gå en tur, strikke eller gøre noget helt tredje - men uanset hvad, er det tid, jeg skal bruge til at pleje mig selv.

Lige den indstilling er jeg virkelig glad for jeg kan mønstre - jeg giver stressens klamme hånd skylden (nogen skal jo ha skylden ;) - for den/det har lært mig mine krops grænser på den hårde måde - men den har også lært mig hvor vigtigt det er at prioritere mig, og sige pyt - og gøre de ting jeg vælger at gøre helhjertet - for det nytter ikke noget at tænke "ej jeg burde også hente børnene tidligt" når jeg egentlig har besluttet at løbe, eller noget andet - inden jeg henter børnene.

Over and out herfra - nu vil jeg lige strikke :)

torsdag den 16. februar 2017

Lidt om vandskaden - personlige betragtninger

Mange af jer har spurgt til hvordan jeg kan holde modet oppe med den vandskade - og samtidig have gang i arbejde, familieliv, tre børn og så'n...

Lad mig sige det sådan - jeg har arbejdet med min holdning til det. Virkelig arbejdet på det. I starten af januar havde jeg det virkelig fint med det - da vidste jeg jo godt, ok, forsikringen tager den. Vi kommer "kun" til at betale for vores selvrisiko, og for den håndværker vi brugte til at konstatere hullet.

Men på en eller anden måde indhentede realiteterne mig ret så meget der nogle uger henne i det der arrangement "vandskade". Det var dér fugtmanden havde været hos os, og målt, og målt, og målt. og konstateret - her er virkelig vådt. Som i gennemvådt, som i tøm to værelser vådt. Her skal tørres-vådt. Jeg tror jeg skrev noget med at min rummelighed nærmest ikke eksisterede...

Mentalt havde jeg det virkelig elendigt, jeg har tænkt mange "hvorfor købte vi det her hus tanker" - men de nytter ligesom ingenting. Vi havde sådan glædet os til et år hvor vi bare skulle nyde haven, og nusse lidt rundt her og der, og mest af alt selv bestemme i hvilken rækkefølge vi skulle ordne ting i huset - der var vinduerne der skulle skiftes, der var hulrumsisolering der skulle fixes, der var et nyt fyr der skulle etableres og den slags ting havde vi lavet en liste over "Mandens liste" kaldte vi den i juleferien - nederst på listen stod skifte gulve, køkken og ordne to værelser,... Men sådan kom det ikke til at gå - listen bliver ligesom vendt lidt på hovedet.  

Jeg blev virkelig slukøret, og man skulle ikke spørge ind til hvordan jeg egentlig havde det - bag facaden af "pyt med vandskade" tænkningen. Det var der min gode kollega B tog mig med ned til søen, og vi fik snakket en masse ting igennem - blandt andet var hans budskab dér "Det er kun ting, I er forsikrede - i får det hele som i vil have det bagefter"; samtidig sagde han dog også, at det vigtigste er at holde sammen på familien, og holde sammen som familie. At lade være med at lade det gå ud over manden, når humøret var lavt. Den slags samtale havde vi.

Det tænkte jeg over. Meget.

For jeg havde jo faktisk nogle indlæg hvor jeg pippede op om at jeg havde været billig til salg. Ret billigt faktisk. Siden er skuden vendt. Jeg har (endnu engang) taget min kloge kolegas ord til mig, fortæller manden jeg elsker ham nærmest dagligt, og bekræfter ham/os I vi er et godt team i vandskade-limbo.

Siden er det egentlig gået fremad med humøret, værelserne er ryddede, min mor kom og var livline i nogle dage, der var håndværkere, der har været støj og møg, og vi er i eksil, for at få en bette luftforandring - i dag lander vi igen. Så ved at hanke op i mig selv, tænke "vi får det jo som vi vil have det - og nogen betaler for det" (ok lidt modificeret sandhed, men you get my point), er jeg i vandskaden med hele mig selv - for det nytter nu virkelig ikke at bekymre sig, #nuernu og hvad der sker fremadrettet med den og hvad der er sket allerede har jeg alligevel ingen indflydelse på.

onsdag den 15. februar 2017

Lidt om ferien - i billeder

Koldt men godt :) inspiration fra hende her: YogabySol
Prøvede lidt grænser Idag. Bare tæer i frost inden yogaen på stuegulvet blev skudt igang. Aldrig har jeg haft så god kontakt til mine fødder :) 

Åhhhh manner. Den her ferie holder maks. Det er så dejligt at være væk fra arbejde. Og i stedet bruge tid sammen med mine yndlingsmennesker.

Idag brugte vi tiden i skoven på en bette legeplads. Jeg sad op ad et træ i en times tid u d e n at lave noget som helst andet end at lytte til pigernes leg og lydene i skoven. Det er noget der gør godt helt ind i maven. 

Det må man egentlig ikke bruge morfars gevirer til... men når man nu er Storemusen så må man godt...
Storemusen venter på hendes nye tøj tørrer :) 

ahhhh
Dem her sol sad jeg i i en times tid op ad et træ. Det er der jeg virkelig føler livet gir mening :) manglede bare kaffe :) 


Godter i skoven - ja vi hygger.




tirsdag den 14. februar 2017

Lidt om når min hjerne tænker for meget...

Det er vidst ikke rigtig nogen hemmelighed, at min hjerne engang imellem går bananas - og tænker mange, mange tanker. Både af de gode, men oftest når "bananas-mode" kommer på banen er tankerne hverken gode - eller særlig opbyggende. Man kunne det kalde lidt panik agtig.

jeg har skrevet om det før - fx i december, da jeg panikkede over en uges undervisning med knald på. Tung teori der skulle formidles ... du kan læse indlægget her. Jeg var glad da jeg kunne sætte flueben ved den uge, glad og stolt helt ned i maven.

Jeg skrev om det i januar, hvor jeg skulle have en stak studerende op til eksamen, og hvor det gik fint. "alligevel" gik fint, kunne man også skrive, alligevel - fordi det var der arbejdspresset blev stort, for dér (altså syv dage før kursusstart) havde jeg ikke særlig mange slides klar til det kursus der kørte i sidste uge...

Jeg havde samme følelse i maven op til mit kursus i videnskabsteori. Panik - panik - panik. Når jeg at forberede det hele - når jeg at læse a l t? Når jeg ... at ... og ja, jeg nåede det. Ja, jeg kan altid læse lidt mere, ja jeg kan altid file lidt på enkelte slides - men når tiden ikke er der (som den ved Gud ikke har været i januar) så skal jeg blive bedre til ikke at panikke, for jeg endte jo med at køre det kursus i virkelig fin stil...

Og hvis jeg tænker mig om, og graver ned i bloggens arkiv, (som fx det her indlæg fra november 2015) så er det lidt et issue det der tanke-panik-værk. Det har min gode kollega B også (forlængst, har man jo lyst til at skrive) opdaget... ham har jeg fortalt om før, her fx. I fredags, efter kursusafslutning og evalueringen, snakkede vi lidt om løst og fast - også i forhold til undervisning, til mine tanker om det og den slags ting. Og om det jo faktisk gik ret godt - lige der, mente han meget tørt, kan du ikke lære af det?! Det går jo, også selvom du ikke er 120 % forberedt - OG lære dine tanker, at du ikke behøver at panikke sådan. Det ville gøre dit liv noget lettere, søde du. Så det tager jeg med mig, så ville dit liv være noget lettere søde du... og tænker over, at ting jo ofte virkelig fungerer alligevel - eller på trods - af tanker der mener noget helt andet. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...